Sådan bruger klubberne landsholdspausen

Sådan Bruger Klubberne Landsholdspausen
Tilbage
04. september 2019
Hvordan bruger klubberne egentlig landsholdpausen? Nogle har flere sendt afsted med diverse landshold og andre har mulighed for masser træning.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Gjensidige Kvindeliga

Landsholdspausen har givet Gjensidige Kvindeligaspillerne lidt, for nogle klubber, tiltrængt fri. Andre klubber har brugt pausen til at trænere hårdt og være endnu mere skarpe, når bolden igen ruller i weekenden.

Flere Gjensidige Kvindeligaspillere har været afsted med diverse landshold, her i blandt det danske A-landshold. Netop det danske A-landshold kommer retur med 6 point i bagagen og en målscorer på 11-0. Det blev til spilletid for flere af Gjensidige Kvindeligaspillerne. Brøndbys Katrine Abel, havde hjemmebanedebut i Viborg og holdt buret rent i begge kampe. Både Mille Gejl og Nicoline Sørensen kom på tavlen med en enkelt scoring hver.

Netop Brøndby IF har haft hele seks spillere afsted med forskellige landshold. Cheftræner for Brøndby IF, Per Nielsen fortæller her hvordan de har brugt pausen på at holde de resterende spillere skarpe.

- Vi har sjælden fokus på den næste kamp når der er landsholdspause, det er ikke unormalt at vi har mange spillere afsted, og denne gang er ingen undtagelse. Vi har haft seks spillere afsted med diverse landshold. Så vi bruger mest tiden på at holde de resterende spillere skarpe, så alle er klar, når det igen gælder point.

Mange landsholdsspillere, deltagelse i UEFA Womens Champions League, Sydbank Pokalen og ikke mindst Gjensidige Kvindeliga betyder et tæt pakket kampprogram med mange kampe og minutter i benene for spillerne. Det er et program spillerne, i blandt andet Brøndby er vant til, og for Per Nielsen er det blot positivt.

- Vi elsker at spille mange kampe, så det er absolut ikke noget vi piver over. Vi må dosere træningerne og mængden heraf korrekt i de perioder, hvor der er flest kampe. På den måde sørger vi for altid at have friske spillere når der skal spilles kampe. Vi spiller fodbold, for at vinde fodboldkampe. 

Også i OdenseQ, var to spillere sendt afsted med U-19 landsholdet. De har alligevel brugt tiden på at se frem imod en svær opgave på lørdag 7. september, hvor de skal en tur til Hjørring. 

- Vi har brugt pausen på at få lagt endnu mere på vores spil, vi har trænet hårdt. Vi har blandt andet brugt pausen på, at arbejde med nogle taktiske elementer. På lørdag skal vi til Hjørring, her skal vi spille klogt og være gode organisatorisk, for at få point med hjem. Vi arbejder mod, at komme med i top 6 og selvfølgelig tror vi på, at vi nok skal komme med, selvom det ser svært ud efter de første fem runder. Vi skal til at hente pointene også. Jeg ser dog en mere tæt liga end de tidligere år og vi tror på at det nok skal lykkedes. Vi skal bygge selvtilliden ind i spillet, være bedre til at afvise boldene defensivt og være mere effektive offensivt, fortæller Cheftræner for OdenseQ, Steen Hansen. 

Du kan se alle rundes kampe LIVE her på kvindeliga.dk på lørdag 7. september.