PentaBase COVID-19 test muliggør genstart af Gjensidige Kvindeliga

Pentabase COVID 19 Test Muliggør Genstart Af Gjensidige Kvindeliga (2)
Tilbage
28. maj 2020
Kvindeligaen starter den første weekend i juni og afvikles med fem spillerunder i både medalje-slutspillet og kvalifikationsligaen. Sydbank Kvindepokalen gennemføres også. Gennemførelsen bliver muligt, blandt andet på grund af virksomheden PentaBase, der leverer testudstyr til ligaen.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

Kvindeligaen starter den første weekend i juni og afvikles med fem spillerunder i både medalje-slutspillet og kvalifikationsligaen. Sydbank Kvindepokalen gennemføres også. Gennemførelsen bliver muligt, blandt andet på grund af virksomheden PentaBase, der leverer COVID-19 testudstyr til ligaen.

Lørdag 6. juni er ventetiden ovre og der skal atter spilles om point i både Gjensidige Kvindeliga, Kvalifikationsligaen og i Sydbank Pokalen.

Lørdag den 9. maj meldte Kulturministeriet ud, at Gjensidige Kvindeliga kan åbne under samme retningslinjer som 3F Superligaen og NordicBet Ligaen.

Siden har DBU og Kvindedivisionsforeningen arbejdet intenst for at sikre, at Gjensidige Kvindeliga kunne genoptages på forsvarlig vis i overensstemmelse med myndighedernes regler for professionel udendørs idræt. Og nu er ligaen klar til at fordele både mesterskab, Champions League-billetter, med støtte fra den fynske pharmavirksomhed, PentaBase.

PentaBase har udvist enormt stor interesse, for at hjælpe Kvindeligaen i gang og de er nu ligaens COVID-19 testleverandør. Det kræves, at alle spillere og staben omkring hvert hold testes for Corona forud for hver spillerunde og netop denne test muliggør PentaBase.

- Det har være vigtigt for os i PentaBase, at der også er ligestilling på banen. Der har været et ensidigt fokus på mændenes liga, men vi mener at kvinderne skal prioriteres, så vi er stolte af at kunne hjælpe med et COVID-19 set op til Gjensidige Kvindeliga, udtaler Claus Pedersen Blicher, COO, PentaBase ApS

Der har været et ensidigt fokus på mændenes liga, men vi mener at kvinderne skal prioriteres, så vi er stolte af at kunne hjælpe med et COVID-19 set op til Gjensidige Kvindeliga

Claus Pedersen Blicher, COO, PentaBase ApS

Også hos DBU er der stor glæde omkring det nye samarbejde. Det er en stor opgave, der skal løftes for at få ligaen forsvarligt igang.

- Vi er enormt glade for at en spiller som PentaBase, har meldt sig på banen og har gjort det muligt at teste alle spillerne i ligaen. Det er en stor opgave, som PentaBase er med til at løfte og uden dem havde det ikke været muligt at komme i gang med ligaen netop nu. De er gået langt for at Gjensidige Kvindeliga nu kommer i gang og det sætter vi enorm stor pris på. Nu glæder vi os bare til at komme i gang, udtaler Nicolai Kaas Nordstrøm, Ligachef.

Afviklingen af både træning og kampe i Gjensidige Kvindeliga, Kvalifikationsligaen og Sydbank Kvindepokalen sker naturligvis ud fra myndighedernes retningslinjer. DBU og Kvindedivisionsforeningen er derfor i gang med at færdiggøre både en testprotokol og en kamp-protokol. Alle kampene spilles, på baggrund af myndighedernes anbefalinger, uden tilskuere. 

Gjensidige Kvindeliga og Kvalifikationsligaen starter lørdag 6. juni og spilles med fem runder i løbet af juni måned. Pokalseminalen og Pokalfinalen finder sted i begyndelsen af juli. Du kan se kampprogrammet for Gjensidige Kvindeliga her