Der kan ikke findes nogle resultater.
< TILBAGE TIL PODCAST-FORSIDEN


nyeste episode i serien

 

Historien om den største rivalisering i dansk kvindefodbold (#8)

OM DENNE EPISODE

Brøndby og Fortuna Hjørring tørner sammen i et brag af en afslutning på grundspillet i Gjensidige Kvindeligaen, der afgør, hvem der overvintrer på førstepladsen.

Vi tager et kig i historiebøgerne sammen med Theresa Nielsen og Michelle Madsen, der har en fortid i henholdsvis Brøndby og Fortuna, og de fortæller, hvad det er der gør kampene mellem de to klubber så specielle.

Der kan ikke findes nogle resultater.

UDGIVNE EPISODER I SERIEN


OM DENNE EPISODE
Line Røddik har haft en på alle måder seværdig udlandskarriere. Hun har vundet Champions League, stået i en EM-finale, spillet i flere af Europas største klubber og siddet ved siden af ingen ringere end Lionel Messi, da der skulle tages holdbillede. Nu er hun en af frontfigurerne hos ambitiøse FC Nordsjælland, hvor hun vil være med til at løfte både klubben og Gjensidige Kvindeligaen til nye højder.

I premieren på Kvindeliga Genklang, som er den helt nye podcast om den bedste danske kvindelige fodboldrække, fortæller hjemvendte Line Røddik om sin store udlandskarriere, der har givet hende masser af perspektiver med i rygsækken, som hun nu vil bruge i sit arbejde hos Farum-klubben.

OM DENNE EPISODE
Der er fyret godt op under kedlerne i europæisk kvindefodbold, og flere nationer har allerede bygget stærke ligaer, klubber og brands op for flere kvindehold. Danmark har længe haltet efter, men har fra denne sæson endelig sat ordentlig skub på tingene, men kan vi nå med på toget, eller strander vi på perronen?

Steen Klingenberg, sektretær for kvindeeliteudvalget og projektleder for Vision 2020, har været involveret i dansk kvindefodbold i mange år og har fuldt dets udvikling gennem mere end et årti. Han giver sit syn på udviklingen og på de initiativer, der er sat i værk for at tage dansk kvindefodbold til nye højder.

OM DENNE EPISODE
BSF er efter ni spillerunder stadig uden sejr, og det har nu kostet Peer Lisdorf jobbet som træner for klubben. Sportschef Thomas Maale har overtaget sæsonen ud, men hvordan vil han løfte holdet over stregen? Det fortæller han om i seneste afsnit af podcasten Kvindeliga Genklang.

OM DENNE EPISODE
Brøndbys målmaskine har scoret mål på samlebånd sæsonen igennem. Men hvorfor er de så gode til at score mål på Vestegnen? Det giver Mille Gejl og Nicoline Sørensen, der er to vigtige profiler på holdets offensiv, deres bud på i denne uges udgave af Kvindeliga Genklang.

Mille Gejl fortæller desuden, hvordan det var at være nødt til at spille med hos drengene i de tidlige dage som fodboldspiller og skiftet op gennem rækkerne fra Varde IF til KoldingQ og nu Brøndby.

Nicoline Sørensen, der er klar topscorer hos Brøndby, og som blev månedens spiller i Gjensidige Kvindeligaen i august, fortæller også, hvordan det var komme på kontrakt i Sverige i en alder af kun 16 år, at miste lysten til fodbold og om sin vej tilbage til Brøndby IF.


OM DENNE EPISODE
Der er store armbevægelser i KoldingQ, som for nyligt løftede sløret for en stor rebranding, der både byder på nye trøjer, nyt logo og snart et nyt stadion.

Men hvad er de underliggende tanker bag det nye KoldingQ? Det fortæller Peter Terp og Jesper Piihl Faurskov, som begge er medlemmer af bestyrelsen i KoldingQ, nærmere om i denne udgave af Kvindeliga Genklang.

Der bliver som altid dykket ned i de seneste resultater, som bød på flere overraskelser, og kigget frem mod den kommende runde, der også har masser af spændende bold at byde på.

OM DENNE EPISODE
På trods af en gennemsnitsalder på 20,19 år så fører Fortuna Hjørring Gjensidige Kvindeligaen efter 12 spillerunder. Men hvad er hemmeligheden bag nordjydernes succes? Det giver Karen Holmgaard, Fortunas midtbaneslider, et svar på i sjette udgave af podcasten Kvindeliga Genklang.

OM DENNE EPISODE
B93 er i skrivende stund gået ubesejret gennem 1. Division dette efterår og har allerede kvalificeret sig til kvalifikationsslutspillet i foråret. Men hvordan har københavnerklubben formået at løfte sig så meget fra sidste sæson, hvor de rykkede ud af den bedste række med kun 2 point efter 14 kampe?

 

OM DENNE EPISODE
For at forløse talentet 100 procent må mange unge spillere søge mod udlandet til større klubber eller ligaer. Men hvorfor egentlig det, når dansk fodbold også byder på hård kamp om mesterskabet og Champions League?

Sofie Svava og Rikke Sevecke forlod begge Brøndby i sommer for at prøve sig selv af i henholdsvis svensk og fransk fodbold. De fortæller i denne landsholdsspecial af Kvindeliga Genklang om, hvorfor de følte, at en udlandstur var nødvendig for at forløse potentialet - og hvilke overvejelser de gjorde sig forud for det.

 

OM DENNE EPISODE

Brøndby og Fortuna Hjørring tørner sammen i et brag af en afslutning på grundspillet i Gjensidige Kvindeligaen, der afgør, hvem der overvintrer på førstepladsen.

Vi tager et kig i historiebøgerne sammen med Theresa Nielsen og Michelle Madsen, der har en fortid i henholdsvis Brøndby og Fortuna, og de fortæller, hvad det er der gør kampene mellem de to klubber så specielle.