Få overblikket over 1. runde af Gjensidige Kvindeliga

Få overblikket over 1. runde af Gjensidige Kvindeliga
Tilbage
03. august 2019
1. runde af Gjensidige Kvindeliga er færdigspillet og der blev fundet vej til netmaskerne massere gange denne solskins lørdag.
Der kan ikke findes nogen resultater.

Af: Anne Grønning

 

Brøndby IF - FC Nordsjælland: 6 - 1

Rundens SuperMatch fandt sted i Brøndby, hvor de forsvarende Danmarksmestre tog imod oprykkerne fra FC Nordsjælland. Det viste sig hurtigt, at det var en særdeles hård opgave de uerfarende oprykkere var kommet på i Brøndby. 

FC Nordsjælland viste i perioder godt spil, men måtte alligevel se sig slået af overmagten på den Københavnske Vestegn. Brøndby IF starter sæsonen med en 6-1 sejr over FC Nordsjælland. 

Mille Gejl fandt først vejen til netmaskerne, Nanna Christiansen blev dobbelt målscorer og Nicoline Sørensen lagde sæsonen ud med et hattrick. Simone Andersen fik FC Nordsjælland på måltavlen i starten af 2. halvleg. 

 

VSK Aarhus - Fortuna Hjørring: 1 - 3 

VSK Aarhus tog imod Fortuna Hjørring, der allerede efter 10 minutters spil kunne bringe sig i front, da Fortunas Sanni Maija Franssi scorede til 1 - 0. Kun 10 minutter senere kunne hjemmeholdets Christina Ravn bringe balance i regnskabet og sørge for pauseresultatet 1 - 1. 

Efter 54 minutter bragte Sofie Lundgaard Fortuna Hjørring i front og efter 72 minutters spil lukkede Caroline Møller Hansen kampen og sikrede Fortuna Hjørring en 2 måls sejr i sæsonens første kamp. 

 

KoldingQ - FC Thy-ThistedQ: 2 - 1

FC Thy-ThistedQ havde denne lørdag taget turen til Kolding, hvor KoldingQ ventede i første runde af Gjensidige Kvindeligaen. 44 minutter skulle udeholdet bruge på at komme i front og gøre det til 0 - 1, på mål af Malene Sørensen, som også blev pauseresultatet. 

20 minutter inde i 2. halvleg, efter 65 minutters spil, ville hjemmeholdets Pernille Pedersen også på måltavlen og bragte derved balance i regnskabet for KoldingQ. 

En jævnbyrdig kamp i Kolding var ved at nå sin afslutning, da Signe Hansen Baattrup nettede til 2 - 1 for hjemmeholdet og derved blev matchvinder i sæsonpræmieren. 

 

Odense Q - BSF: 3 - 0 

Et veloplagt Odense Q mandskab fik i denne 1. runde besøg af BSF. Holdene skulle bruge tid på at spille sig varme og det var i de døende minutter af 1. halvleg, at hjemmeholdet kunne bringe sig i front ved Kamilla Ørskov Jensen og derved gå til pause med en 1 - 0 føring. 

Efter 66 minutters spil ville Cecilie Fløe også være med og scorede til 2 - 0 for hjemmeholdet. Netop Cecilie Fløe var på pletten igen efter 83 minutters spil og sikrede OdenseQ en 3 - 0 sejr over BSF i sæsonåbneren af Gjensidige Kvindeliga.