Brøndby IF viste skarphed i sæsonpræmieren

Brøndby IF viste skarphed i sæsonpræmieren
Tilbage
03. august 2019
Super Matchen og sæsonpremiere i Gjensidige Kvindeligaen bød på opgøren mellem de forsvarende Danmarksmestre Brøndby IF og oprykkerne fra Farum BK/FC Nordsjælland.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Anne Grønning

 

Brøndby IF tog hjemme imod oprykkerne fra FC Nordsjælland i sæsonens første SuperMatch. Det skulle hurtigt vise sig at være en stor mundfuld, for det urutinerede Farum mandskab.

Brøndby skulle blot bruge 3 minutter på at bringe sig på 1-0. Mille Gejl åbnede ballet i Brøndby med sæsonens første scoring i Gjensidige Kvindeligaen. Herefter var FC Nordsjælland i lange perioder godt med og viste gode takter. Alligevel blev det efter en halv times spil 2-0 til Brøndby på mål af Nicoline Sørensen. Inden pausen blev det også til 3-0, efter Ásla Johannesen begik en forseelse i feltet og gav hjemmeholdet et straffespark. Nanna Christiansen lagde bolden i mål til pauseføringen 3-0. 

Efter pausen forsøgte FC Nordsjælland at nulstille sig og komme ind i kampen igen, men der skulle blot gå 4 minutter før Brøndbys Nanna Christiansen igen kunne sætte bolden i mål og sørge for en føring på 4-0 til hjemmeholdet. 

FC Nordsjælland kom til flere gode chancer og forsøgte at spille sig igennem til muligheder. Efter en standardsituation fik Simone Andersen fundet netmaskerne og bragt FC Nordsjælland på måltavlen til stillingen 4-1. 

Herefter skulle Nicoline Sørensen ikke bruge mere en et enkelt minut før hun kunne sende bolden ind bag Nordsjællands Katrine Larsen og derved sende hjemmeholdet på 5-1. Selv samme Nicoline Sørensen skød efter 84 minutters spil bolden i kassen til slutresultatet 6-1. Nicoline Sørensen åbnede dermed sæsonen med et hattrick. 

 

FC Nordsjælland tager næste weekend imod Pokalvinderne fra Fortuna Hjørring, hvor de skal forsøge at rejse sig. Brøndby IF hjemme tager imod VSK Aarhus, hvor de jagter endnu en sejr. 

 

 

 

Der kan ikke findes nogle resultater.

Højdepunkter: Brøndby IF - FC Nordsjælland