Alle på banen: tre kampe, én fælles fodboldfest

Køb billetter til kampene her:
Når spillerunden i Kvindeligaen fløjtes i gang fredag den 7. juni, bliver det ikke bare endnu en runde i kalenderen. Det bliver kulminationen på kampagnen Alle på banen – en fælles indsats for at løfte stemningen, samle byerne og gøre kampene til en oplevelse, man ikke vil gå glip af. Med aktiviteter, underholdning og det bedste af dansk kvindefodbold bliver det en weekend, hvor både familier og vennegrupper kan finde noget at samles om.
I Farum tager FC Nordsjælland imod HB Køge i en kamp med høje sportslige indsatser – hjemmeholdet spiller nemlig for en potentiel billet til europæisk fodbold. Der er lagt op til en særlig aften på Right to Dream Park, hvor fansene kan se frem til lounge-event før kampen og et stadion fyldt med flag og farver.
I Odense åbner OB dørene til en kampdag spækket med sjove aktiviteter, når de møder Fortuna Hjørring. Fra kl. 14 summer Albani Fanzonen af liv med DJ, banko med præmier fra lokale sponsorer, pannabane og skyd mod dåser. Stadionguides står klar med ansigtsmalin. Prikken over i'et: stadionudvalget byder blandt andet på sushi og rosé.
I Aarhus inviterer AGF til "Fodboldfest for hele Aarhus", når de får besøg af Brøndby IF. Her er målet klart: at samle byen om en inkluderende kampdag, hvor fodbolden er omdrejningspunktet, men fællesskabet er i centrum. Det bliver en dag, hvor det ikke kun handler om, hvad der sker på banen – men også om alt det, vi oplever sammen udenfor stregerne.
Alle på banen er et fælles løft for Kvindeligaens spillerunde. Et initiativ, hvor klubberne går det ekstra skridt for at engagere deres lokalmiljø og gøre kampdagen til mere end bare 90 minutter. Så tag vennerne, familien eller kollegerne med og vær med til at fylde tribunerne – og banen – med liv.