Topkamp på Right to Dream Park
Foto: Jess Madsen
I denne sæson er der i særdeleshed to hold som har lagt godt for land; FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring. De forsvarende danske mestre har ikke kigget sig tilbage, hvilket har resulteret i maksimumpoint efter de første fem runder. Fortuna Hjørring måtte sidste weekend, for første gang denne sæson, gå fra banen uden de tre point, da OB Q var en vanskelig modstander for nordjyderne.
Dermed er de hold placeret suverænt i toppen med henholdsvis 15 og 13 point. Nærmeste forfølger er OB Q med 8. Kampen bliver derfor yderst interessant. Vil FC Nordsjælland fortsætte deres march mod deres andet mesterskab eller bliver Fortuna Hjørring den første klub, der skal fratage dem point denne sæson?
Runden byder på flere andre interessante opgør. Især plejer kampene mellem AGF og Brøndby IF at være garanti for god underholdning. Ligeledes bliver det spændende at se de to oprykkere dyste. Her skal det tilføjes at OB Q og B.93 har fået to vidt forskellige start på deres nye tilværelse i den bedste række.
Sidste opgør er aftenens kamp mellem Kolding IF og HB Køge. Her vil især udeholdet fokusere på, at bygge videre på sidste uges sejr og dermed få påbegyndt en god stime, som kan føre dem tilbage i kampen om sjove pladser.
6. runde af Gjensidige Kvindeliga
Fredag den 20. september
19:00 Kolding IF – HB Køge
Kommentator: Astrid Trolle
Lørdag den 21. september
13:00 AGF – Brøndby IF
Kommentator: Sofie Bloch
15:00 OB Q – B.93
Kommentator: Lucas Balleby
Søndag den 22. september
13:00 FC Nordsjælland – Fortuna Hjørring
Kommentator: Luna Gevitz