Rivalopgør i Hjørring

Image00003
Tilbage
11. oktober 2024
Søndag mødes landets to mest vindende klubber i et spændende opgør. Samtidig er der også afgørende point på spil i bunden af tabellen.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Foto: Gonzales Sport Photos

10 og 12 mesterskaber er hvad henholdsvis Fortuna Hjørring og Brøndby IF har vundet gennem tiderne. Dermed er det de to mest vindende klubber, der søndag kl. 13:00 står ansigt til ansigt på Nord Energi Arena i Hjørring. Fælles for begge klubber er dog, at man skal nogle år tilbage, for at finde begge klubbers seneste mesterskab. Fortuna Hjørring vandt sidst det danske mesterskab i 2020, mens Brøndby tog det året før i 2019.

Brøndby var dog yderst tæt på mesterskabet sidste sæson, og i år ligner Fortuna Hjørring et hold der går målrettet efter mesterskabet. Efter 8 runder er de ubesejret og kun ét point efter de forsvarende mestre fra FC Nordsjælland, og hvis de skal holde trit med nordsjællænderne, vil det formentligt kræve tre point i rivalopgøret.

Dette bliver dog ikke nogen nem opgave, da Brøndby ser ud til at have fundet formen. De sidste to kampe i ligaen er vundet med samlet 7-0, og hvis vi tager pokalsejren med over Østerbro IF i midtugen, så har de fire sejre på stribe. Især lader det til at der kommet styr på nogle af de offensive mønstre. For Brøndby er kampen særdeles vigtig, idet en sejr vil gøre at de haler ind på netop Fortuna Hjørring mens et nederlag vil gøre at de kommer hele 9 point efter.

Med andre ord er der meget på spil for begge hold!

Også i bunden er der vigtige point på spil. B.93 fik sidste runde deres første sejr, hvilket gjorde at de rykkede op på den vigtige 6. plads, som giver adgang til forårets slutspil. Meget kan dog nå at ændre sig. I denne runde skal B.93 op mod AGF på udebane. AGF har haft en svær sæson indtil videre, hvor de har svært at finde formen fra sidste sæson. AGF er lige nu placeret på sidstepladsen, hvorfor kampen mod B.93 ikke må tabes.

Nedenfor har du et overblik over alle rundens kampe.

9. runde af Gjensidige Kvindeliga

Fredag den 11. oktober

19:00 Kolding IF – FC Nordsjælland

Kommentator: Lucas Balleby

Lørdag den 12. oktober

13:00 OB Q – HB Køge

Kommentator: Mikkel Greiner

15:00 AGF – B.93

Kommentator: Sofie Bloch

Søndag den 13. oktober

13:00 Fortuna Hjørring – Brøndby IF

Kommentator: Lucas Balleby