Hvem bliver danmarksmester 2024?

FCN BIF KL 30.03.2024 8662
Tilbage
14. juni 2024
Så skal det hele afgøres! På lørdag kl. 14.00 fløjtes der op til sidste runde i Gjensidige Kvindeliga. Alle øjne er rettet mod guldkampen i Brøndby.
Der kan ikke findes nogle resultater.

I seneste runde var der mulighed for at FC Nordsjælland kunne blive mester. Dette krævede at Brøndby IF snublede i den svære udekamp mod Fortuna Hjørring. Brøndby holdt dog hovedet koldt og med en fornem 2. halvleg tog de alle tre point med hjem. FC Nordsjælland gjorde også rent bord mod Kolding IF og dermed er der lagt op til guldkamp lørdag kl. 14:00 på bane 2 i Brøndby. HB Køge leverede et fantastisk comeback i udekampen mod AGF, og med Fortuna Hjørrings nederlag er de nu som minimum sikret bronzemedaljerne, men må også erkende at de for første gang i fire år ikke vinder mesterskabet.

Guldkamp i Brøndby

Rundens kamp er uden tvivl duellen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland. Sagen er, at Brøndby IF skal vinde for at kunne løfte pokalen. Alle andre udfald vil betyde at FC Nordsjælland bliver dansk mester for første gang i klubbens historie. Hvis vi tager et kig tilbage på deres indbyrdes kampe, så er der to ting der springer i øjnene; der er altid mål og det er tætte kampe, dog med en enkel undtagelse tidligt på sæsonen, hvor FC Nordsjælland vandt med 3-0 i Farum. Dermed er lagt op til en afsindig spændende afslutning, hvor vi skal helt hen til sidste fløjt for at kunne kåre danmarksmesteren 2024.

I Køge mødes rækkens nummer 3 og 4 – HB Køge og Fortuna Hjørring. Som skrevet er HB Køge sikret bronzemedaljerne, men med en sejr over Fortuna Hjørring, så kan de håbe på at FC Nordsjælland vinder guldkampen, hvilket vil betyde at bronzemedaljerne skiftes ud med sølv, og det betyder så at Brøndby IF må tage til takke med bronze

Rundens sidste kamp står mellem Kolding og AGF.

Sidste runde af slutspillet i Gjensidige Kvindeliga

Lørdag den 15. juni

14:00 Brøndby IF – FC Nordsjælland (TV3 Sport)

14:00 HB Køge - Fortuna Hjørring (Viaplay)

14:00 Kolding IF – AGF (Viaplay)