Tre udebanekampe til top 3

IMG 3388[40]
Tilbage
12. april 2024
Efter landskampspausen ruller bolden igen i Kvindeligaen. Fjerde runde spilles denne weekend, hvor især to hold ikke har råd til pointtab.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Foto: AGF

Brøndby IF har skabt et lille hul ned til de nærmeste forfølgere, idet FC Nordsjælland og HB Køge nu er fire point efter. Brøndby IF hentede selv alle tre point i den intense kamp mod FC Nordsjælland, mens HB Køge hjemme smed point til Kolding IF. Især sidstnævnte kamp viser, at det er et tæt slutspil, hvor alle hold kan tage point fra hinanden.

 

Top 3 på udebane

I 4. runde skal de tre tophold alle spille på udebane. Brøndby IF skal til Århus for at møde AGF. FC Nordsjælland skal en tur til Kolding, mens HB Køge tager til det nordjyske for at møde Fortuna Hjørring.

AGF har tidligere spillet nogle gode kampe mod netop Brøndby, hvor de også har formået at tage point fra dem, men i slutspillet tog holdet fra Vestegnen alle 6 point, der var at hente, og med deres form in mente er de favoritter i dette opgør.

FC Nordsjælland skal forsøge at rejse sig efter nederlaget til Brøndby IF. Det bliver dog ikke nødvendigvis nemt for FC Nordsjælland, da modstanderen fra Kolding IF i seneste kamp mod HB Køge viste, at de for alvor kan spille om mod selv de stærkeste hold. Især Kolding IF’s 1. halvleg var imponerende.

Den sidste kamp spilles i Hjørring - en kamp hvor der er yderst vigtige point på spil. HB Køge har brug for tre point, hvis de skal følge med i topstriden. Omvendt kan Fortuna Hjørring se ind i en situation, hvor de kun er ét point efter HB Køge, hvis de henter alle tre point.

Fjerde runde af slutspillet i Gjensidige Kvindeliga

Lørdag den 13. april

14:00 AGF – Brøndby IF (TV3 Sport)

19:00 Kolding IF – FC Nordsjælland (Viaplay)

Søndag den 14. april

15:00 Fortuna Hjørring – HB Køge (Viaplay)