Ingen slinger i valsen for de to tophold

HB Køge Fløe
Tilbage
26. maj 2023
Med tre point til både HB Køge og Brøndby er spændingen intakt i kampen om guldet.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Foto: HB Køge

Det er ikke fordi vi kun vil skrive om guldkampen mellem HB Køge og Brøndby. Faktum er bare, at det er der spændingen er i året slutspil. Fortuna Hjørring har sikret sig bronzemedaljerne og kan ikke indhente Brøndby på 2. pladsen.

Sidste runde hentede både HB Køge og Brøndby tre point og dermed er der status quo i toppen.

I denne runde er det ”Jylland mod Sjælland”. HB Køge og Brøndby må påtage sig favoritrollen mod henholdsvis Kolding IF og FC Thy-Thisted Q. Sidste kamp i runden er også interessant, da den står mellem FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring. Netop de to hold tørner, om mindre en måned, sammen i årets Pokalfinale.

Hvis vi alligevel skal finde noget spænding, så skal vi kigge mod topscorertitlen. Her ligger Rikke Dybdahl og Cecilie Fløe side om side med hver 12 mål denne sæson.

 

Runde 8 i Gjensidige Kvindeliga

Lørdag den 27. maj kl. 13:00

HB Køge – Kolding IF (kan ses på TV3 Max og streames på Viaplay)

Lørdag den 27. maj kl. 15:00

FC Thy-Thisted Q – Brøndby IF (kan streames på Viaplay)

Søndag den 28. maj kl. 15:00

FC Nordsjælland – Fortuna Hjørring (kan streames på Viaplay)