Hvem tager den sidste plads i Kvindeligaen?

Hold Jubel 2
Tilbage
09. juni 2023
AGF kunne sidste weekend lade sig hylde som vinder af Kvalligaen, men hvem tager turen med dem op i Kvindeligaen?
Der kan ikke findes nogle resultater.

Nøjagtig som spået er der spænding til sidste fløjt i dette års Kvalliga. Spænding er der ikke om 1. pladsen, da AGF sidste weekend med en sejr hjemme over B.93 cementerede deres 1. plads, hvor de nu ikke kan hentes. Dermed er århusianerne endnu en gang sikret et grundspil i efteråret i Gjensidige Kvindeligaen.

Spændingen består i om det er B.93 eller AaB der skal gøre dem følgeskab. Inden sidste runde ligger AaB på 2. pladsen. Her har de to point ned til B.93 og må på papiret betragtes som favorit, da de selv kan afgøre det. Dog bliver man i den situation nødt til at kigge på de to klubbers modstandere i sidste runde. Her møder B.93 Sundby. Sundby som ikke har fået et eneste point i dette års Kvalliga. AaB har AGF i sidste kamp, og selvom de hvide fra Århus er sikret oprykning, så vil de med garanti ikke bare forære sejren til rivalerne fra Aalborg.

Skulle de to hold ende med samme point, så har AaB den bedste målscore af de to.

 

Runde 10 I Gjensidige Kvindeliga Kvalifikation

Lørdag den 10. juni kl. 14:00

AaB - AGF

B.93 – Sundby Boldklub

Odense Q – Næstved HG