Fjerdedommere indføres i Gjensidige Kvindeliga

Dommere
Tilbage
23. januar 2023
Når slutspillet fløjtes i gang i april, vil alle kampe have en fjerdedommer på grønsværen
Der kan ikke findes nogle resultater.

Foto: fodboldbilleder.dk

Det er netop blevet besluttet at både grund- og slutspil i Gjensidige Kvindeliga fremover afvikles med en fjerdedommer.

Beslutningen er taget i samarbejde med DBU og ligaens otte klubber, som glæder sig over tiltaget. 

Per Rud, direktør for HB Køge er meget positiv over dette tiltag: "at vi fremover spiller med fjerdedommere til alle kampe viser at udviklingen i kvindefodbolden går i den rigtige retning. Det viser en stor professionalisering - både i kampene, men også i klubberne, som alle var enige om at indføre fjerdedommerne. For et par år siden, kunne man forestille sig at nogle af klubberne hellere ville bruge pengene på andre ting, men at bruge pengene på fjerdedommere er både innovativt og fornuftigt".

Nicolai Kaas Nordstrøm, chef for Gjensidige Kvindeliga, deler denne glæde:

Det er en rigtig glædelig nyhed, at klubberne har indvilliget i, at vi får indført fjerdedommere i alle kampe. Det er et endnu vigtigt, men også naturligt skridt for kvindefodboldens udvikling i Danmark, da det løfter kampene til et endnu mere professionelt niveau”.