2. runde af Gjensidige Kvalligaen
Faktisk var det kun AGF der sejrede i sikker stil over Sundby Boldklub, hvilket dog var forventet taget i betragtning af hvor mange spillere Amagerklubben har mistet hen over vinterpausen.
Vi må derfor formode at de to pladser i Gjensidige Kvindeligaen, skal findes blandt de 5 øvrige hold. Fire af holdene tørner sammen i denne runde, hvor der er vigtige point på spil. B.93 som har forstærket sig markant i vinterpausen, måtte noget skuffet se sig besejret hjemme af Næstved HG, og med en svær udekamp denne runde mod AaB, kan det ende med at blive en dårlig start på Kvalligaen for Østerbroklubben, hvis ikke de får point med fra det nordjyske.
I Århus venter der også en spændende kamp, hvor vel nok den største favorit til en plads i Kvindeligaen AGF byder Odense Q velkommen på Ceres Park. Her bliver det spændende at se AGF mod en modstander af en lidt anden kaliber end Sundby.
Runde 2 i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikation
AGF – Odense Q, lørdag kl. 13.
Næstved HG – Sundby Boldklub, lørdag kl. 13.
AaB – B. 93, søndag kl. 14:00.