Tæt bundstrid, suveræne HB Køge samt Rundens Hold

Red Scoring
Tilbage
04. oktober 2022
I en runde hvor der var vigtige point på spil i bunden samt et vigtigt rivalopgør i Hjørring blev flere aspekter tydeliggjort i runde 7 af Gjensidige Kvindeliga
Der kan ikke findes nogle resultater.

Foto, header: Jess Madsen // Grafik: Viaplay

Rundens Hold kåres af Viaplay.

I toppen fik HB Køge sat en tyk streg under deres førsteplads med en sikker 3-0 sejr over nyoprykkede Sundby Boldklub. Blandt målscorerne var igen Beate Marcussen, som dermed fortsætter sin fornemme form. Dermed har HB Køge efter 7 runder stadig maksimumpoint. Som nærmeste forfølger til HB Køge lå før runden en trio bestående af Brøndby IF, FC Thy-Thisted Q og Fortuna Hjørring. Netop Brøndby IF og Fortuna Hjørring mødtes i et klassisk rivalopgør på Spar Nord Arena. En tæt dyst endte med en 2-1 sejr til gæsterne fra vestegnen. Begge Brøndby mål var skud ude fra, hvor Fortuna Hjørrings keeper Adelaide Gay var chanceløs. Da FC Thy-Thisted samtidig måtte nøjes med uafgjort mod Kolding IF er Brøndby nu for alvor førsteudfordreren til suveræne HB Køge.

Den spænding som man lige nu skal lede lidt efter i kampen om mesterskabet den har vi til gengæld i bundstriden. Kolding IF kom tilbage på sporet sidste weekend med en sejr over Fortuna Hjørring og denne runde fik de igen point mod formstærke FC Thy-Thisted Q. Den mest interessante kamp i bundstriden denne runde fandt dog sted på Right to Dream Park, hvor AGF besøgte FC Nordsjælland. Her fik AGF deres første sejr i sæsonen. Sejren kom i hus via høj effektivitet og kynisme, hvilket betød at FC Nordsjællands fejl konsekvent blev straffet. Århusianernes sejr betyder at FC Nordsjælland dumper ned på sidstepladsen i ligaen -  der er dog ikke langt op til holdene lige over dem. Faktisk er det kun tre point der adskiller de fire nederste hold.