Optakt: Fortuna Hjørring - FC Nordsjælland

2 (3)
Tilbage
17. september 2022
Rundens TV-kamp skal vi til Hjørring for at finde
Der kan ikke findes nogle resultater.

Her er der vigtige point på spil, når hjemmeholdet Fortuna Hjørring tager imod FC Nordsjælland. Holdene ligger side om side i tabellen, og der er nok ikke tvivl om, at de begge havde forventet at deres pointhøst havde været bedre her efter fire runder.

Fortuna Hjørring lagde ellers godt fra start med to sejre i de to første runder. I 3. runde spillede de lige op mod HB Køge på trods af et spinkelt nederlag, hvilket lovede godt for spændingen i ligaen. De kunne dog ikke følge op på den gode start, da i sidste runde tog imod lokalrivalerne fra FC Thy-Thisted Q. Derfor er sidste sæsons sølvvindere allerede 6 point efter HB Køge, hvilket gør denne kamp til en særdeles vigtig en af slagsen. Efter nederlaget i sidste runde har Fortuna Hjørring været i kamp i løbet af ugen, da de i Gjensidige Kvindepokalen tankede selvtillid ved på udebane at slå Dalum/Næsby med hele 10-1!

Forud for sæsonen var der store forventninger til FC Nordsjælland. Kunne dette blive sæsonen, hvor de kunne blande sig i toppen? Indtil videre har vi ikke fået noget entydigt svar. Der har været gode kampe med godt spil, men pointhøsten har ikke været derefter. Senest runde fik de uafgjort mod oprykkerne fra Sundby. Pointet kom i hus på et relativt heldigt selvmål. Et af temaerne for nordsjællænderne har helt klart været kynisme på modstandernes banehalvdel. Ligesom Fortuna Hjørring så har FC Nordsjælland også spillet pokalfodbold i løbet af ugen – her tog de til Fyn for at slå Odense Q fra 1. division.

Kampen kan give os et praj om hvilken af de to klubber der skal hænge på i toppen. Se kampen på Nord Energi Arena i dag kl. 13.00 eller på TV3 Sport.