Optakt: FC Nordsjælland - HB Køge

2 (4)
Tilbage
23. september 2022
Det er svært at se hvem der kan drille HB Køge i jagten på deres 3. mesterskab, men statistikken viser at det måske kan blive FC Nordsjælland
Der kan ikke findes nogle resultater.

Lørdag eftermiddag er venter et spændende opgør på Right to Dream Park i Farum. FC Nordsjælland har udset sig netop denne kamp til at blive den, hvor de vil slå deres egen tilskuerrekord, som lige nu er 396 (dette var også i en kamp mod HB Køge). Vi kommer muligvis til at gentage os selv i disse optakter, når vi skriver om FC Nordsjælland, men igen mod Fortuna Hjørring var der masser af godt spil og meget boldbesiddelse. Desværre var det igen et tema med manglende kynisme, især på egen banehalvdel og i eget felt, hvor man vil ærgre sig over scoringerne.

HB Køge buldrer bare derudaf, og det er svært at hvem der lige nu kan tage point fra dem. Kigger man dog tilbage på sidste sæson, så viser det sig faktisk at netop FC Nordsjælland tog point fra HB Køge i to ud af deres fire indbyrdes opgør. Det skete via to uafgjorte kampe, så måske bliver det lørdag, at de forsvarende mestre taber point for første gang i denne sæson. HB Køge fortsatte deres imponerende form med en usvigelig sikker 5-1 sejr over Kolding IF sidste weekend, men endnu mere imponerende var deres kamp tirsdag aften i Champions League Kvalifikationen mod mægtige Juventus. Her fik de et ganske fornuftigt og noget overraskende godt udgangspunkt for returkampen, da de hjemme spillede 1-1. Der er stadig lang vej til en kvalifikation, men håbet lever. Returkampen er allerede i næste uge, så måske den fylder i hovedet hos HB Køgespillerne.

Se om FC Nordsjælland igen kan drille HB Køge på Right to Dream Park og vær med til at sætte tilskuerrekord. Kampen starter kl. 16.45 og kan også ses på TV3 Sport.