Optakt: FC Nordsjælland - AGF

1 (1)
Tilbage
30. september 2022
Der er vigtige point på spil i kampen om at undgå kvalifikationsligaen efter vinterpausen
Der kan ikke findes nogle resultater.

Syvende runde sparkes i gang på Right to Dream Park lørdag når FC Nordsjælland tager imod AGF. Begge hold er at finde i bunden og der er ingen tvivl om kampens vigtighed. FC Nordsjælland gav i sidste runde HB Køge en tæt kamp, men måtte som så mange gange før forlade banen uden point. Det må efterhånden frustrere Chris Sargeant, at hans hold ikke formår at omsætte boldbesiddelse og til tider flot kombinationsspil til mål og dermed point. Efter sidste sæson, hvor nordsjællænderne var med i kampen om bronze, var der forhåbninger hos mange om at dette måske kunne blive sæsonen, hvor de for alvor foldede deres potentiale ud. Lige nu må de dog erkende, at fokus skal være rettet mod at undgå kvalifikationsspillet efter vinterpausen. I bestræbelserne på dette er tre point i denne kamp altafgørende.

I en flot kulisse fik AGF flot fightet sig tilbage i kampen mod Brøndby sidste uge. Bagud 3-1 midt i første halvleg så det sort ud, men efter en flot præstation med Cecilie Johansen i spidsen kom århusianerne flot tilbage og fik fortjent 3-3. Cecilie Johansen stod for alle tre oplæg og blev fortjent både kampens og rundens spiller. Det ene point til AGF var også vigtigt, da det dermed endte en stime på 5 nederlag i træk i Gjensidige Kvindeliga. Pointet mod formstærke Brøndby må derfor sparke lidt fornyet tro på tingene ind i AGF-spillerne.

Kom på Right to Dream Park lørdag kl. 14.00 og se det spændende opgør eller se den på Viaplay.