Optakt: Fortuna Hjørring - Kolding IF

3 (6)
Tilbage
30. oktober 2022
Den første af søndagens to kampe byder på et spændende opgør mellem Fortuna Hjørring og Kolding IF
Der kan ikke findes nogle resultater.

Efter en svingende start af nordjyderne har de nu fundet noget stabilitet. I hvert fald har de vundet de to seneste kampe, hvilket har ført dem forbi lokalrivalerne fra FC Thy-Thisted Q på 3. pladsen, og med lørdagens noget overraskende sejr til AGF over FC Thy-Thisted Q kan Fortuna Hjørring for alvor lægge afstand til konkurrenterne. 

Et andet hold der også har fundet stabiliteten og den gode form frem er Kolding IF. 10 point i de seneste fire kampe er det blevet til, hvilket har bragt dem væk fra de to bundpladser. Da de dog kun havde ét point før de fik gang i deres gode stime, er de stadig en del af bundkampen. En bundkamp der i øvrigt kun er blevet mere spændende efter AGF's sejr lørdag. 

Faktisk kickstartede Kolding deres gode periode med en sejr hjemme mod netop dagens modstander Fortuna Hjørring. 

Se kampen mellem de to formstærke hold på Nord Energi Arena søndag kl. 13.00. Kampen kan også ses på Viaplay.