Optakt: Brøndby IF - HB Køge

1 (4)
Tilbage
21. oktober 2022
Topkamp i Gjensidige Kvindeliga er på programmet lørdag eftermiddag kl. 15.00, når Brøndby IF hjemme byder HB Køge op til dans
Der kan ikke findes nogle resultater.

Topkamp er det, fordi holdene ligger henholdsvis nummer 1 og 2, men hertil skal det også siges at der er hele 8 point mellem de to hold. HB Køge har stadig maksimumpoint efter 8 runder, men hvis nogen kan tage point fra dem burde det være Brøndby IF. HB Køge var i sidste runde tæt på at miste point, men hev alligevel til sidst en 4-3-sejr i land hjemme mod FC Thy-Thisted Q.

Inden sidste runde var forskellen mellem Brøndby IF og HB Køge på fem point, men hjemme mod FC Nordsjælland skuffede Brøndby IF ved at tabe 1-2. Brøndby bør gå ind til denne kamp med visheden om, at en sejr vil bringe dem tættere på HB Køge – omvendt må det også sidde i baghovedet på spillerne at et nederlag vil betyde, at der vil være hele 11 point mellem nummer 1 og 2 efter 9 spillerunder.