Top tre stikker af og fornyet spænding i bunden
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
Sådan blev det fordi både HB Køge, Brøndby IF og Fortuna Hjørring sejrede mens nærmeste forfølger uden for top 3, FC Thy-Thisted Q, led et nederlag.
Runden startede fredag aften, hvor der var lokalopgør i Sundby Idrætspark, da Sundby Boldklub tog imod Brøndby IF. Længe så det ud til at Sundby ville overraske, men i det 62. minut foretog Per Nielsen en udskiftning der skulle ændre kampen. Langt om længe var det nemlig tid til at Nanna Christiansen kunne få sin sæsondebut efter en skade, og da der blev fløjtet af en halv time senere, havde Nanna Christiansen med to mål vendt kampen til en Brøndbysejr.
HB Køge kom tilbage på vindersporet med en sikker 4-0 sejr over FC Nordsjælland. Kampen var reelt allerede afgjort efter 25 minutter hvor den stod 3-0. Beate Marcussen scorede to gange mens nyerhvervelsen Yujie Zhao åbnede sin målkonto i HB Køgetrøjen. Sidste hold i top 3, Fortuna Hjørring, sejrede hjemme 3-1 over Kolding IF. Efter at Omewa Joy Ogochuckwu sidste runde kom ind fra bænken og scorede to gange, startede hun inde denne kamp. Det var rigtig set, da hun igen tegnede sig for to scoringer.
I bunden kom der fornyet spænding, da AGF hjemme på Ceres Park udspillede FC Thy-Thisted Q og sendte dem hjem med 6-1-nederlgag i bagagen. Især var Caroline Ahrendtsen Jensen og Sofie Bloch i hopla med henholdsvis tre og to mål. Dermed har AGF på 7.pladsen nu kun to point op til FC Nordsjælland.
Således har Viaplay sat Rundens Hold og valgt Rundens Spiller