Optakt: Sundby Boldklub - HB Køge

9 SPILLERUNDE
Tilbage
04. november 2022
Runden starter lørdag kl. 13.00 hvor Sundby Boldklub tager imod HB Køge
Der kan ikke findes nogle resultater.

Efter en flot start er værterne inde i en svær periode, hvor det ikke bliver til mange point, hvilket betyder at de er gået fra en midterplacering til nu at ligge sidst i ligaen. Med kun fire kampe tilbage af grundspillet, så er det nu Sundby Boldklub skal sætte slutspurten ind, hvis de skal spille med i slutspillet til foråret. I sidste runde var Sundby Boldklub meget tæt på point mod topholdet Brøndby IF, men tilbagevendte Nanna Christiansen sørgede for, at det igen blev til nul point for oprykkerne.

Som sagt skal slutspurten sættes ind for Sundby Boldklub, men når de kl. 13.00 går ind på Sundby Idrætspark, vil være det side om side med ligaens suveræne førerhold, så det bliver ikke en let mission. HB Køge kom tilbage på sejrsporet i sidste runde, da de efter det første nederlaget i halvandet år vandt en sikker sejr på 4-0 over FC Nordsjælland – en kamp der allerede var afgjort efter 1. halvleg. Selvom HB Køge har været suveræne i år, så holder Brøndby IF dem i kort snor, og yderlige pointtab til de forsvarende mestre vil bringe Brøndby IF helt tæt på. De har derfor ikke råd til at tage for let på tingene.

Se kampen mellem de to hold med vidt forskellige missioner, udover at de begge vil have de tre point, på Sundby Idrætspark på lørdag kl. 13.00. Kampen kan også ses på Viaplay.