Optakt: Fortuna Hjørring - HB Køge

1 (9)
Tilbage
18. november 2022
Lørdag er der topkamp på programmet i Hjørring
Der kan ikke findes nogle resultater.

Efter en uge uden Gjensidige Kvindeliga kan vi til gengæld på lørdag se frem til et topopgør, når Fortuna Hjørring hjemme tager imod HB Køge.

HB Køge har haft en flot sæson, men på trods af det kan de ikke få slået afgørende hul ned til Brøndby IF på 2. pladsen. Bl.a. fordi Brøndby slog dem i deres indbyrdes opgør for et par runder tilbage. Der er lige nu 5 point mellem de to hold, hvilket naturligvis også skyldes at Brøndby If har gang i en flot sæson. 6 point efter Brøndby IF har vi netop Fortuna Hjørring, som dermed ikke kan tåle at tabe dagens opgør til HB Køge, hvis de skal gøre sig nogle forventninger om at hente dem.

Fortuna Hjørring er til gengæld i fin form og efter de skiftede ud på trænerposten tidligere på sæsonen, er det blevet til tre sejre og en uafgjort, hvilket har fået dem tilbage i top 3.  

Efter HB Køge måtte forlade bane uden point for første gang i halvandet år i runde 9, kunne man måske tænke at formdykket ville komme. Det manede holdet dog hurtigt til jorden ved at vinde de to næste kampe henholdsvis 4-0 og 3-0, og HB Køge er dermed tilbage hvor vi kender dem.

I den omvendte kamp tidligere på sæsonen, havde et stærkt spillende Fortuna Hjørringhold godt styr på de forsvarende mestre, men endte dog alligevel med at tabe knebent.

Topkampen kan se på Nord Energi Arena lørdag kl. 13.30. Den kan også ses på TV3 Sport og Viaplay.