Optakt: FC Nordsjælland - Kolding IF

FCN KIF
Tilbage
25. november 2022
FC Nordsjælland har brug for alle tre point, mens Kolding IF med blot et point definitivt kan sikre sig overlevelse.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Foto: Kolding IF

Med kun to runder tilbage af grundspillet i Gjensidige Kvindeliga er der for alvor kamp om hvert enkelt point – især i bunden.

12. runde starter netop med et opgør, hvor to af de hold som kæmper for at komme med i forårets slutspil mødes. FC Nordsjælland har haft et meget svingende efterår. De havde en vanskelig start på sæsonen, og bedst som man troede at nu fandt de formen, så har de fået tilbagefald. Det betyder at de lige nu ligger på en af de pladser som betyder Kvalifikationsliga til foråret. Derfor er det et yderst vigtigt opgør der venter på lørdag. I sidste runde skal FC Nordsjælland møde AGF som de lige nu ligger side om side med i tabellen.

Kolding startede også sæsonen skidt, men de har sidenhen fået lukket af bagude, hvilket betød at der kom flere point på kontoen. Kolding IF fik i sidste runde et vitalt point mod Brøndby IF. Et point der betyder, at meget skal gå imod koldingenserne hvis de skal spille slutspil til foråret. De kan selv afgøre det ved blot at få et point i en af deres sidste to kampe.

Kampen spilles kl. 13.00 på Right to Dream Park. Den kan også ses på Viaplay.