Runden der gik | Gjensidige Kvindeliga Kvalifikation

37J1538
Tilbage
16. maj 2022
Efter tre spændende opgør i 7. spillerunde i kvalrækken, er der stor rift om den oprykningspladserne
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga / Foto: Jess Madsen

AaB - OdenseQ

Det var en målløs omgang på AaB's Anlæg, da AaB mødte OdenseQ i lørdags. På trods af at AaB var klart mest dominerende i kampen, og havde flest chancer, formåede holdet ikke at få bolden over målstregen, hvorfor kampen endte 0-0. Uden et eneste point var Odense Q uden chance for at opnå oprykning. Derimod kunne AaB med tre points stadig bevare en minimalt håb om at nå en af de to oprykningspladser. At de ikke fik den sejr, de ønskede i lørdags, betyder derfor, at AaBs drømme om at spille i ligaen igen til sommer er definitivt ødelagte. Til gengæld fik Odense Q deres første point med det uafgjorte resultat.

B.93 - AGF

Det var en spændende kamp der ventede på B.93s hjemmebane, da holdet fra Østerbro tørnede sammen med AGF. Med AGF på 2. pladsen og B.93 lige efter, og kun et enkelt points forskel, var der nemlig direkte duel om den ene af oprykningspladserne. AGFs Sofie Bloch scorer kampens første mål i 32. minut og holdene går derefter til pause med en 1-0 føring til holdet fra smilets by. Silje Cassandra Simonsen bringer dog københavnerholdet på måltavlen i 2. halvleg, hvilket ender med at være opgørets sidste mål, hvorfor kampen ender 1-1. Det uafgjorte resultat betyder, at begge hold beholder deres stilling og med tre runder tilbage, er der i den grad stadig kamp om oprykningspladserne. 

Sundby - Varde IF

Bortset fra en uafgjort mod AGF har Sundby sejret i alle kampene indtil videre i kvalrækken, hvilket gjorde dem til klare favoritter da københavnerholdet bød Varde IF velkommen på Sundby Idrætspark. Sundby Pernille Helmark scorede til 1-0 i første halvleg efterfulgt af endnu et mål af Anna Christine Walter, og holdene gik derfor til pause med en føring på 2-0 til Sundby. Med den sikre føring, kunne man tro at holdet fra Amager ville sætte autopilot på, men Sissel Bøje, Pernille Mellergaard og Anna Christine Walther havde højere ambitioner, og alle tre fik bolden i mål i anden halvleg. Kampen ender derfor 5-0 og Sundby er fortsat ubesejrede. Med rundens resultater cementerede Sundby deres førsteplads, og de ligger nu lunt i svinget til en af de to oprykningspladser. De har dog et svært slutprogram tilbage med kampe mod både B93 og AGF i de to sidste runder. Netop AGF og B93 er de to øvrige hold, som er med i den intense kamp om oprykning.