Cheftrænerposten er besat i Fortuna Hjørring

STORRED Dm35756textxxxxx
Tilbage
09. juni 2022
Det er netop blevet annonceret, at fodboldekspert Martin Møller Kristensen, vil stå ved roret for det nordjyske hold i den nye sæson
Der kan ikke findes nogle resultater.

Når grundspillet sparkes i gang til august, vil 37-årige Martin Møller Kristensen stå i spidsen for det grøn- og hvidklædte Fortuna-mandskab. Martin har stor kendskab til kvindefodbold allerede, da han tidligere har fungeret som ekspert på TV3 Sport, hvor han bl.a. har dækket Gjensidige Kvindeliga. 

Derudover har Martin en fortid som cheftræner i hhv. IF Lyseng og Skovbakken IK.

Martin tager 27-årige Mathias Bengtsson med på holdet som assisterende træner. Mathias har en fortid på AaB's kvindeside.

Begge har UEFA træner A-licens.

Et af de største trænerjobs

Om hvorfor valget faldt på Fortuna Hjørring, fortæller Martin: "For mig, er det et af største trænerjobs man kan få inden for dansk kvindefodbold. Jeg er utrolig stolt over, at jeg har fået jobbet. Jeg glæder mig også meget til at gå i de kyndige fodspor, efter Brian og Stephen, som har lagt en rigtig god stil på holdet og som gør at de spiller rigtig god fodbold". 

Ved hvad det kræver, at få holdet til tops

Martin og Mathias kan bidrage med en masse erfaring, fortsætter han: "Vi kommer begge med erfaring inden for kvindeverden, som er nødvendig og vigtig at have, for at kunne træne på dette niveau. Jeg har været i gamet siden jeg var 17 år, hvor jeg havde mit første job på pige/kvinde-siden. Derudover har jeg fuldt Kvindeligaen tæt, og jeg har en ide om hvad der skal til, for at vi kan slå de andre hold og vinde DM guld og få pokalen hjem igen". 

Til slut fortæller han: "Mathias og jeg glæder os meget til at komme i gang, lære spillerne at kende både på- og udenfor banen, og skabe danmarks bedste fodboldhold, som jeg jo synes at de er.

Martin overtager cheftrænerposten fra Brian Sørensen, som efter en enkelt sæson i Fortuna Hjørring, hvor han førte holdet helt til tops i pokalturneringen og sølv i Gjensidige Kvindeliga, drager mod England, hvor han skal være cheftræner i Everton.