Pressemeddelse fra AaB: Ny cheftræner fundet

20200809FB K814
Tilbage
05. januar 2022
Peter Pedersen skal stå i spidsen for AaB, når den nye sæson begynder
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: AaB / Foto: AaB

Pressemeddelelse fra AaB

 

Det bliver den erfarne fodboldtræner Peter Pedersen, der kommer til at stå i spidsen for træningen, når AaB’s bedste kvindehold starter forberedelserne til den kommende sæson torsdag den 6. januar.

Han er ansat som ny cheftræner og erstatter dermed Claus Larsen, som blev opsagt tilbage i november.

Peter Pedersen har UEFA Pro licens og har stor erfaring indenfor kvindefodbolden. Han har tidligere været cheftræner for kvindeholdene i Vejle, Skovbakken og KoldingQ og har desuden været tilknyttet de norske klubber Rosenborg og Fløya.

-Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes os at ansætte Peter Pedersen. Vi har prioriteret at finde en træner med erfaring fra kvindesiden, og vi er sikre på, at Peter er den helt rigtige til at føre os til en ny sæson i Gjensidige Kvindeligaen, siger Kjeld Simonsen fra AaB Kvinde Elitefodbold A/S.

Træningskampene op til sæsonstarten er også ved at være på plads. Der er foreløbig aftalt to kampe mod FC Thy og kampe mod Fortuna Hjørring og Kolding.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Kjeld Simonsen, tlf 30 22 43 07

Peter Pedersen, tlf. 20 36 91 32