Kolding IF-angriber fortsætter karrieren i udlandet

KOLDING IF ANGRIBER FORTSÆTTER KARRIEREN I UDLANDET (1)
Tilbage
06. januar 2022
Kolding IF må sige farvel til 19-årige Sille Fuhlendorff, som skifter til Pink Bari.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Rasmus Nielsen

Med øjebliklig virkning skifter Sille Fuhlendorff Gjensidige Kvindeliga og Kolding IF ud med italienske Pink Bari Calcio Femmiline. Sille har spillet 2 sæsoner i ligaen med 21 kampe og 3 mål.

Om sit kommende udlandseventyr fortæller Sille: ”Jeg glæder mig til at der sker en forandring og at jeg skal ud og prøve af på den store fodboldbane. Jeg er spændt på at have underskrevet min første professionelle kontrakt. Jeg er også spændt på at flytte hjemmefra første gang og så til et andet land, hvor jeg ikke kan sproget."

Det er ikke let for Sille, at forlade Kolding IF: "Jeg vil gerne sige tak til Kolding IF for at give mig alle de fantastiske oplevelser. Kolding IF har et fantastisk hold med en dygtig stab omkring sig, så det har været helt fantastisk at spille for klubben. Der er intet dårligt omkring Kolding IF, det har været en fantastisk udvikling for mig, men nu er jeg klar til at komme videre."