Endnu en dansker til en af verdens bedste fodboldligaer

Endnu En Dansker Til En Af Verdens Bedste Fodboldligaer
Tilbage
06. januar 2022
En af Fortuna Hjørrings største profiler, bytter Gjensidige Kvindeliga ud med Women’s Super League.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Jess Madsen

Emma Snerle har nemlig skrevet kontrakt med den engelske klub West Ham.  

Snerle, som både er topscorer og Efterårets Profil i Gjensidige Kvindeliga, fortæller: "jeg er utrolig stolt og glad over skiftet til West Ham. Jeg glæder mig meget til at komme udenfor de danske grænser og prøve mig selv af både på og udenfor banen. Det bliver en stor omvæltning, men jeg ser frem til udfordringerne og føler mig klar til det næste skridt i min karriere. Jeg vil selvfølgelig også sende en stor tak til Fortuna Hjørring for min tid i klubben og sende dem alt muligt held og lykke fremover."

Den 20-årige midtbanespiller har scoret 13 mål i 14 kampe for det nordjyske hold, hvorfor Fortuna Hjørrings cheftræner, Brian Sørensens reaktion på skiftet ikke er overraskende: ”først og fremmest er det jo altid træls at miste en god spiller, men med Emma har jeg altid vidst, at det bare var et spørgsmål om tid. Hendes talent er så stort og nu var der en klub der føles rigtig for Emma. Det er en stærk klub med en god organisation, og en stærk liga, så det er en rigtig god mulighed for hende. Jeg ønsker Emma al mulig held og lykke. Hun skal nok vise sig godt frem derovre”.