Brianne Reed drømmer om at spille Champions League med FC Nordsjælland
Af: Kvindeliga / Foto: Gonzalez Photo
Brianne Reed har spillet fire år på Rutgers University i USA og efterfølgende som professionel for Kansas City, inden hun drog til Sverige for at spille i Damallsvenskan. Nu spiller hun professionel fodbold i FC Nordsjælland, hvor hun har været med til at bringe klubben op gennem rækkerne og til de første medaljer, både i Gjensidige Kvindeliga og i Kvindepokalen.
- Da jeg kom hertil kunne jeg tælle antallet af internationale spillere på én hånd og nu er der flere end jeg kan tælle og de kommer fra virkelig mange forskellige lande; USA, Island, Rumænien, Australien og Finland. Det er fantastisk og det hjælper med at gøre ligaen endnu bedre, fordi så mange spillere med forskellige baggrunde kommer til Gjensidige Kvindeliga. Det hjælper også at mange forskellige nationaliteter taler om ligaen, som et rigtig godt sted at være, det gør endnu flere vil hertil. Og helt ærligt, så tror jeg faktisk at det handler om at Danmark var en af de eneste lande, hvor der blev spillet fodbold under Corona. Det har gjort at internationale spillere kom hertil for at spille og nu har flere fået øjnene op for ligaen og potentialet her. Det er en spændende liga at være en del af og det gør at flere kommer til, så det er fantastisk, fortæller Brianne Reed.
Da jeg kom hertil kunne jeg tælle antallet af internationale spillere på én hånd og nu er der flere end jeg kan tælle og de kommer fra virkelig mange forskellige lande
Brianne Reed, FC Nordsjælland
- Jeg spillede i Sverige, før jeg kom til Danmark og havde kun hørt lidt om den danske liga. Jeg havde en ven, der fortalte mig at hun kendte til en klub i Danmark, som jeg skulle overveje og det gjorde jeg så og her er jeg endnu. Måden vi spiller på, både i FC Nordsjælland og i Danmark generelt, har tvunget mig til at blive bedre i forhold til det taktiske og det er ret fedt. Både hjemme på den Dominikanske Republik og i USA er fodbold meget direkte og fysisk. Her er det meget taktisk og teknisk, det er enormt tiltalende, synes jeg og var én af årsagerne til at jeg søgte til de Danmark og Norden for at spille. Og så vidste jeg, at hvis jeg skulle udvikle mig som spiller, var jeg nødt til at udvikle mig i andre facetter af spillet, altså både taktisk og teknisk og ikke kun spille på fysikken.
- Men generelt har udviklingen for mig, siden jeg kom hertil, været massiv. Bare det at komme til et nyt land, så langt væk fra det du kender, til et nyt sprog, nye holdkammerater – alt er nyt. Det er helt vildt. Bare det at finde rundt i supermarkedet og i offentlig transport var noget jeg skulle lære. Så jeg er kommet virkelig meget ud at min komfortzone, selvom de nye holdkammerater dengang var virkelig søde ved mig, var det ret vildt at alt var helt, helt nyt.
Brianne Reed har været med til både at vinde Kvindepokalen og bronzemedaljer i Gjensidige Kvindeliga, men spillet har taget tid at lære at forstå i FC Nordsjælland.
- I forhold til spillet, er det helt ærligt først det sidste år det har givet mening for mig. Tidligere i min karriere har jeg fået at vide hvad vi skulle gøre, men her får jeg også at vide hvorfor og det har udviklet mig virkelig meget. Det er et af kendetegnene ved fodbold her i Norden, at der kommer noget bag det vi gør. En årsag og en forklaring, det kan jeg godt lide. Jeg forstår taktikken og spillet meget bedre nu, end jeg tidligere har gjort. Det er udviklet min taktiske forståelse og det er virkelig fedt.
De tre år i FC Nordsjælland har budt på oprykning til Gjensidige Kvindeliga, en bronzemedalje i ligaen og en guldmedalje i Kvindepokalen, men Brianne Reed drømmer endnu større. Hun vil have en top 2 placering i ligaen, som giver adgang til Champions League:
Jeg drømmer om at spille Champions League med FC Nordsjælland, virkelig. Det er drømmen
Brianne Reed, FC Nordsjælland
- Jeg drømmer om at spille Champions League med FC Nordsjælland, virkelig. Det er drømmen. Kvaliteten af Gjensidige Kvindeliga har udviklet sig så meget de sidste tre år, siden jeg kom til og vi rykkede op i ligaen. Kampen om top 3 eller 4 i Gjensidige Kvindeliga er blevet meget hårdere end den var, bare for et par år siden. Nu er det virkelig en kamp at komme i top 2, som det kræver at spille Champions League og det vil jeg virkelig gerne prøve sammen med FC Nordsjælland.
Kvaliteten af Gjensidige Kvindeliga har udviklet sig så meget de sidste tre år. Kampen om top 3 eller 4 i Gjensidige Kvindeliga er blevet meget hårdere end den var, bare for et par år siden
Brianne Reed, FC Nordsjælland
Nu venter foråret og her er målet at hive bronzemedaljerne hjem til Farum igen, afslutter Brianne Reed.
Den jagt indleder FC Nordsjælland lørdag 26. marts, når de drager til Hjørring, hvor Fortuna Hjørring venter i forårsdebuten. Se kampen direkte på Viaplay.