Kyra Carusa greb chancen i Danmark, nu skriver hun historie med HB Køge

VIDEO HB Køge Nappede Alle Tre Point I Kolding
Tilbage
03. februar 2022
Kyra Carusa kom til Danmark i sommeren 2020 og er siden vokset både som menneske og som fodboldspiller i Gjensidige Kvindeliga og i HB Køge. Hun ser det som et stort privilegie at være en del af historieskrivningen i dansk kvindefodbold.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga / Foto: Fodboldbilleder.dk

Irsk/amerikanske Kyra Carusa kom til HB Køge fra franske Le Havre AC i sommeren 2020 og det skifte har angriberen været glad for:

- Jeg valgte Danmark for 1,5 år siden, fordi jeg så investeringerne og den vækst, der skete i kvindefodbolden, på det tidspunkt. Jeg ville rigtig gerne være en del af den udvikling og historieskrivning, der allerede var startet, specielt i Danmark og i HB Køge, fortæller Carusa.

Jeg ville rigtig gerne være en del af den udvikling og historieskrivning, der allerede var startet, specielt i Danmark og i HB Køge

Kyra Carusa

- Jeg kiggede på andre internationale profiler, der var kommet til ligaen og de store klubber i ligaen. Der har altid kun været to tophold i Danmark og jeg følte der skulle noget mere til, så derfor valgte jeg HB Køge og der er jo bare sket så meget allerede.

- Ligaen har udviklet sig virkelig meget. Der er flere hold med nu og generelt har investeringerne i kvindefodbolden været stor. Der bliver investeret i større internationale profiler og i de unge danske talenter i højere grad, end der gjorde bare for få år siden. De unge piger bliver trænet på et højere og mere konkurrencepræget miljø, hvilket er godt for udviklingen og for deres modning i fodbolden. Det vil skabe endnu mere konkurrence og en endnu bedre liga på sigt.

Der er flere hold med nu og generelt har investeringerne i kvindefodbolden været stor

Kyra Carusa

Den personlige udvikling har også været massiv for Kyra Carusa, der havde en ophold i Frankrig før hun kom til Danmark, fra USA:

- Min egen udvikling, mens jeg har været her i Danmark, har været enorm. Bare det at bo i et andet land, endda så langt væk, i en anden kultur med et andet sprog, skaber helt naturligt en kæmpestor personlig udvikling.

- I mit spil, har jeg også udviklet mig enormt. Jeg har været så privilegeret at blive trænet under nogle fantastiske trænere. Jeg har tilmed lært at tage en lederrolle på mig, som anfører for holdet. Jeg har skulle tage ansvar for at hjælpe holdet, til at præsentere både individuelt, men særligt sammen som hold. Det har været en kæmpe udvikling og den har været fantastisk.

Carusa kom til HB Køge, som rykkede op i Gjensidige Kvindeliga og var med til at vinde klubbens første Danmarksmesterskab i sommeren 2021. Det har været en vild og kæmpestor udvikling på alle parametre:

- Ud fra hvad jeg har set de sidste 1,5 år, håber jeg virkelig at udviklingen fortsætter og vi ser endnu mere investering både på- og udenfor banen i de kommende 1,5 år. Jeg ved dog også, at tid tager tid og udvikling tager tid. Det har gået rigtig stærkt de sidste år og jeg forstår at det måske kommer til at tage lidt længere tid at rykke de næste store skridt. Så vi skal også være tålmodige, men hele tiden arbejde for fortsat at udvikle os, personligt, som hold, klub og liga. Det vi gør nu, skaber fundamentet for det der skal ske om 3, 4 og 5 år. Det er virkelig stort at tænke på. Vi er ved at skabe noget rigtig stærkt.

- Tænk en gang, jeg har virkelig været en del af historieskrivningen i dansk kvindefodbold. Bare det at få lov til at spille professionel sport giver en et formål og en platform til at skabe noget, men vi har virkelig været en del af noget stort. Det er jeg virkelig stolt af.

Tænk en gang, jeg har virkelig været en del af historieskrivningen i dansk kvindefodbold

Kyra Carusa

- Sidste år vandt vi ligaen og skrev historie. Nu vil vi gøre det igen, vinde igen og dermed fortsætte vores historieskrivning. Det giver blod på tanden at være en del af noget stort, som jeg føler at jeg- og vi er i disse år.

Det giver blod på tanden at være en del af noget stort, som jeg føler at jeg- og vi er i disse år

Kyra Carusa

- Jeg føler aldrig, at det bare er endnu en træning, endnu en kamp, eller endnu en sæson. Jeg føler der er meget mere, vi kan få ud at det hele og det giver mig et endnu større formål, hver eneste dag. Det lyder måske lidt som en kliché, men det er det der er forskellen for mig, ved at være her i forhold til andre steder, jeg har været tidligere. Der er stadig meget at kæmpe for og meget at udvikle – vi er langt fra færdige med vores arbejde.

2021 bød på et dansk mesterskab, der adgang til kvalifikationen i Champions League og her præsenterede HB Køge at blive en del af gruppespillet. Her mødte de nogle af verdens bedste spillere og hold, blandt andet de forsvarende mestre fra FC Barcelona:

- I år har vi spillet mod nogle af verdens bedste hold i Champions League, det er drømmen at prøve igen. Nu har jeg prøvet det, fået en lille smagsprøve og jeg føler det er det jeg vil, hele tiden. Det var en fantastisk oplevelse. Så min drøm er helt klar at kunne konkurrere- og spille med på det niveau, mod nogle af de bedste spillere og hold, også i fremtiden. Dertil drømmer jeg om, at kunne være en del af Champions League, længere fremme i turneringen, end bare gruppespillet. At kunne være med på det niveau er kæmpestort.

I år har vi spillet mod nogle af verdens bedste hold i Champions League, det er drømmen at prøve igen

Kyra Carusa

- En anden kæmpe drøm er at kunne være med til at skabe noget stort på landsholdet, for mit land, Irland. Det betyder alt for mig.

- I dag lever jeg af at spille professionel fodbold i Europa, det er helt vildt. Da jeg var en lille pige, ville det være helt vildt at drømme om at spille professionel fodbold, selv hjemme i USA. Nu gør jeg det, tilmed i Europa. Det er vildt, jeg ville ønske jeg kunne fortælle den helt lille udgave af mig selv det. Jeg lever drømmen som professionel fodboldspiller og det er fantastisk, slutter Kyra Carusa.

Da jeg var en lille pige, ville det være helt vildt at drømme om at spille professionel fodbold, selv hjemme i USA, være lidt skørt

Kyra Carusa

Husk, at du kan se HB Køge i aktion, når de åbner forårssæsonen hjemme mod Brøndby IF fredag 25. marts kl. 19.00. Kampen kan ses direkte på TV3 Sport og Viaplay.