KoldingQ skal være en del af Kolding IF

Koldingq Skal Være En Del Af Kolding IF
Tilbage
04. september 2021
KoldingQ, der er en af Danmarks førende kvindeklubber, skal være en del af Kolding IF. Bestyrelserne i de to klubber er enige om en plan for fusion hvor KoldingQ inkluderes i Kolding IF setup.
Der kan ikke findes nogle resultater.

PRESSEMEDDELELSE FRA KOLDINGQ 

Det formelle arbejde med fusionen er igangsat hvilket indebærer en længere proces som kræver ansøgning til og godkendelse af DBU Jylland, DBU og divisionsforeningen samt godkendelser på klubbernes generalforsamlinger. Indtil videre er der kun positive tilkendegivelser fra DBU og ikke mindst politikere i Kolding Byråd, der ser det som et stort og rigtigt skridt for elitefodbolden i Kolding.

De første forhandlinger har pågået over længere tid, hvor bestyrelserne, har arbejdet på at finde en model hvor man kunne tilgodese de 2 klubber, spillere, medarbejdere og ikke mindst alle de frivillige, således at de kunne se sig i det nye setup. Det er afgørende for de 2 klubber at fundamentet bliver videreført og bliver styrket og at man finder synergier til at sætte ekstra skub i udviklingen ikke kun på de 2 førstehold men også på ungdomsholdene.

Fusionen vil indebære at Gjensidige Kvindeliga holdet bliver en del af det professionelle setup under Kolding IF Fodbold ApS mens KoldingQ’s øvrige hold bliver en del af Kolding IF Fodbold’s moderklub hvor det stærke akademisetup vil komme KoldingQ’s ungdomshold til gode. Den samlede klub vil få godt 800 medlemmer og både banerne og faciliteterne på Autocentralen Park og på Fynske Bank Arena i Bramdrupdam vil fremadrettet blive centrum for aktiviteterne.

Bestyrelsesformand Niels Sterndorff udtaler: ’Vores mål i KoldingQ, har været at skabe en af landets stærkeste kvindeelite fodboldklubber hvor vores førstehold skal kæmpe med om medaljerne. Vi har fået bronze 2 gange i ligaen og 2 gange guld i U18DM, men mangler det sidste skridt, og vi har derfor i nogen tid set os om efter en stærk partner som kan hjælpe os med at indfri vores sportslige ambitioner. De økonomiske krav for kvindefodbolden er kraftigt stigende men med Kolding IF’s fantastiske kommercielle og stærke sportslige setup er jeg sikker på at vi kan løfte kvindefodbolden til nye højder så vi igen kan spille med om medaljer og mulig deltagelse i Champions League’.

’Vi syntes denne mulighed er rigtig spændende og mener det er det helt rigtige næste skridt for KoldingQ og ser frem til det videre arbejde hen mod en fusion’.

Bestyrelsesformand Kolding IF Claus Holm-Søberg udtaler: ’Vi ser det som et naturligt skridt for begge klubber. Det handler om at skabe en stærk fodboldklub der kan bringe Kolding endnu mere på landkortet i Danmark. Vi er begge ambitiøse klubber som over de senere år er kommet meget langt. Men nu er tiden til at samle kræfterne og sammen skabe en endnu større klub med et endnu stærkere brand i Danmark’. 

’Jeg vil gøre alt for at vi tager godt imod pigerne i Kolding IF og er meget ambitiøs på deres vegne. Planerne og målene for både herre- og kvindefodbolden i Kolding IF går hånd i hånd, hvor visionen er at Kolding skal være solidt placeret i fodbold Danmarks bevidsthed’; fortsætter Claus Holm-Søberg. 

år fusionen er gennemført, træder Niels Sterndorff tilbage mens KoldingQ’s resterende bestyrelse; Ronny Fuhlendorff, Peter Terp, Tom Selmer-Petersen, Trine Glidov, samt Thomas Nørret tiltræder en række nye poster i Kolding IF’s organisation med naturligt fokus på kvinde- og pigefodbolden. 

’Der skal lyde en meget stor tak til Niels Sterndorff og resten af bestyrelsen som har bragt KoldingQ rigtig langt og jeg glæder mig til at forsætte rejsen i samarbejde med flere af dem’ slutter Claus Holm-Søberg.

Gjensidige Kvindeligaholdet vil spille deres første kamp på Autocentralen Park den 1/10-2021, kl. 1830 hvor AaB kommer på besøg. Ved samme lejlighed vil der være et større event for sponsorerne fra begge klubber.

#Stærke #Stolte #Sammen
#ViErKolding


Spørgsmål kan rettes til:
Bestyrelsesformand KoldingQ
Niels Sterndorff
Mobil: 25616161
E-mail: nst@koldingq.dk


Bestyrelsesformand Kolding IF
Claus Holm-Søberg
Mobil: 21666003
E-mail: chs@kolding-if.dk