I morgen går det løs i topbraget om førstepladsen

I Morgen Går Det Løs I Topbraget Om Førstepladsen
TV-KAMP
Tilbage
24. september 2021
Vi nærmer os midtvejspunktet i grundspillet og HB Køge og Fortuna Hjørring er trukket fra i toppen. I morgen mødes de i et topbrag om førstepladsen.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Jess M. Madsen

HB Køge har indtil videre være meget overbevisende i den indeværende sæson og er gået hver gang gået fra grønsværen med tre point i bagagen. Fortuna Hjørring har i en enkelt kamp sat point med en uafgjort i bøgerne. Det betyder, at de to hold i skrivende stund, uden tvivl, har lagt sig i toppen af tabellen, og i morgen støder de to hold sammen.

 

En kamp vi har ventet på længe, for vi synes, vi har lidt hævn til gode

Laura Frank, Fortuna Hjørring

Vi har talt med Laura Frank fra Fortuna Hjørring og Cecilie Fløe fra HB Køge om deres forventninger til kampen i morgen.

- Det bliver en hård og svær kamp, det er jo en topkamp. Det er en hård modstander, men også en kamp vi har set meget frem til. Allerede inden sæsonen begyndte var det en kamp, vi har ventet på længe, for vi synes, vi har lidt hævn til gode, forklarer Laura Frank om kampen i morgen.

Cecilie Fløe er også enig i, at det bliver en hård kamp, som venter dem i det nordjyske.

- Vi er rigtig spændte, og vi tror, det bliver en god og hård kamp, fordi Fortuna Hjørring ser ud til at have forstærket sig meget til den her sæson, og de er på toppen, og så er de gode. Så vi glæder os meget til at se, hvor vi er, også i forhold til dem, siger Cecilie Fløe om kampen.

 

Vi skal spille på vores præmisser og stå fysisk stærk på hele banen

Cecilie Fløe, HB Køge

HB Køge har efter seks vundne kampe samlet 18 point sammen. Fortuna Hjørring ligger lige efter med 16 point, og derfor er de tre point, som der spilles om meget vigtige. For at snuppe de tre point har begge hold, begge hold kigget på, hvad der skal til for at vinde.

- De har nogle gode spillere, og nogle gode individuelle spillere, og dem skal vi selvfølgelig have lukket ned for. Og så skal vi stå rigtig godt i vores defensiv, for at de ikke kommer til at score nogle mål. De har scoret mange mål i den her sæson. Og så skal vi spille på vores præmisser og stå fysisk stærk på hele banen, forklarer Cecilie Fløe om opgøret.

For Fortuna Hjørring er starten især vigtig.

- I de sidste par kampe har vi fået, en rigtig god start så få en god start er vigtigt. Og så spil sikkert og finde nogle gode løsninger på banen, men vigtigst, at alt stå sammen, så tror jeg på en sejr, siger Laura frank.

 

Det ville give selvtillid og troen på, at vi kan vinde guldet

Laura Frank, Fortuna Hjørring 

Det er dog ikke kun de tre point, som er vigtige i morgen. En sejr vil nemlig gælde mere end tre point på kontoen.

- Det vil betyde, at vi får en masse selvtillid og er klar til endnu en kamp. Vi har dem jo igen ugen efter. Så det ville give selvtillid og troen på, at vi kan vinde guldet, forklarer Laura Frank om betydningen af en sejr Fortuna Hjørring i morgen.

 

Det betyde alt i forhold til at vise, at vi gerne vil være de bedste, også i forhold til, når vi skal ud og spille Champions League

Cecilie Fløe, HB Køge 

For HB Køge, som for nyligt kvalificerede sig til Champions League gruppespillet, har en sejr også stor betydning.

- Det vil selvfølgelig betyde rigtig meget, at vi bibeholder førstepladsen. Og så vil det betyde alt i forhold til at vise, at vi gerne vil være de bedste, også i forhold til, når vi skal ud og spille Champions League, at vi både kan fokusere på ligaen samtidig med, at vi kan fokusere på det internationale. Så det vil betyde rigtig meget, siger Cecilie Fløe om betydningen af sejr for HB Køge i morgen.

Der er altså lagt i kakkelovnen til et interessant og vigtigt opgør i morgen med meget på spil.

Du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay med optakt fra 12.45.

Fortuna Hjørring - HB Køge, Gjensidige Kvindeliga - Stream Fodbold på Viaplay