Danmark er førende indenfor forskning i kvindefodbold
Af: Kvindeliga / Foto: Gonzelez photo
Kvindefodbold har i de seneste år gennemgået en stor, positiv udvikling på mange parametre, såsom i professionaliseringen af sporten, mediedækningen af kvindefodbold og den generelle interesse for kvindefodbold, herunder Gjensidige Kvindeliga.
Et sted, hvor denne udvikling ikke helt er fulgt med, er i den viden, man har om kvindelige fodboldspilleres arbejdskrav, og hvilken fysisk kapacitet det kræver for at spille i den bedste kvindelige liga. Tidligere undersøgelser er oftest lavet på herrefodbold, og derfor relaterer den primær viden sig til den mandlige fodboldspiller.
Lige nu er vi de mest aktive fodboldforskere indenfor kvindefodbold. En forskningsindsats der understøtter den rivende udvikling der i disse år sker indenfor kvindefodbolden.
Peter Krustrup, forsker og professor på SDU
På baggrund af dette har DBU og Syddansk Universitet indgået et samarbejde for at få mere viden på området og lave en række undersøgelser, som skal udvide det vidensgrundlag man har for kamppræstation, restitution, fysisk form, kostoptimering og sundhed for kvindelige elitefodboldspillere. Et arbejde der også er støttet af Team Danmark gennem en stor bevilling til forskningsnetværket PRoKIT under ledelse af Peter Krustrup, som er professor på SDU og tillige UEFA Pro-Licens træner.
- Lige nu er vi de mest aktive fodboldforskere indenfor kvindefodbold. En forskningsindsats der understøtter den rivende udvikling der i disse år sker indenfor kvindefodbolden, og der er ingen tvivl om, at dansk kvindefodbold få stor gavn af dette forskningsarbejde, både lige nu og i årene, som kommer, siger Peter Krustrup.
Samarbejdet har nu ført til at den første undersøgelse af alle hold i Gjensidige Kvindeligaen er afsluttet, og to rapporter og to videnskabelige artikler er netop udgivet, som , hvilket blandt andet viser, at Kvindeligaen er blevet mere intens og spillerne er i bedre fysisk form sammenlignet med ligaen for 10 og 15 år siden.
Rapporten viser også hvordan trætheden spiller ind i de fleste af kampene og hvordan tidlige udskiftninger kan påvirke spillet. Derfor kan trænere i klubben allerede nu få gavn samarbejdet mellem DBU og SDU, da det kan give dem inspiration til træningen og taktikkenog derved forhåbentlig bidrage til at forbedre og udvikle niveauet i Gjensidige Kvindeliga.
På den måde kan man være meget hurtige til at se nye tendenser og nye spændende ting med betydning for præstation og kampforberedelse.
Peter Krustrup, forsker og professor på SDU
De resultater fra undersøgelsen kan man bruge her og nu, men rapporten er også første skridt i en lang udvikling.
- Vi er slet ikke færdige med at kunne få gavn af undersøgelsen. Det er første basismåling, og vi har nu mulighed for at følge hvordan kvindeligaen udvikler sig fra år til år. På den måde kan man være meget hurtige til at se nye tendenser og nye spændende ting med betydning for præstation og kampforberedelse, tilføjer Peter Krustrup om fremtiden.
Derved vil Danmark også i den kommende år være et af de førende, hvis ikke dét førende land indenfor forskning af kvindefodbold.