Nyt studie giver trænere større indsigt i spilleres psyke

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Michal Frimundt

Sportspsykologi er underbelyst i forhold til det fysiologiske særligt indenfor kvindefodbold. Derfor har forskere fra Syddansk Universitet lavet en undersøgelse, som netop undersøger kvindelige fodboldspillers psyke med et særligt fokus på sportslig angst og nervøsitet. Det skal nemlig udover at give en bedre forståelse for spillernes psyke også give trænere og stab bedre mulighed for at håndtere en trup og de dynamikker, som opstår heri.

Undersøgelsen er lavet på 128 spillere fra alle otte hold, som var en del af Gjensidige Kvindeliga sæson 2019/2020. Først har man givet spillerne, et mere omfattende spørgeskema, hvor de skal svare på forskellige psykologiske karakteristika. De svar, som er givet der, er blevet en baseline for forskerne i deres videre undersøgelse. Herefter har man givet spillerne, et mindre spørgeskema én time før kampstart, hvor de er blevet spurgt ind til, deres sportslig angst og selvtillid op til kampen.

Man skille tingene ad, så det er en vurdering af en præstation i en kamp og ikke, hvad man synes om spilleren, som person og menneske

Esben Elholm Madsen, Ph.d.-studerende i sportspsykologi

Ud fra de undersøgelser kan man blandt andet se, at de spillere, som har A-landsholdserfaring eller U-landsholdserfaring havde anderledes psykologiske karakteristika end spillere uden landholdserfaring. Her viste resultaterne at spillere med A- eller U- landsholdserfaring havde lavere sportslig personlighedsangst, når det kommer til koncentrationsforstyrrelser og bekymring angående egen præstationen end øvrige spillere i Gjensidige Kvindeliga.

Det betyder dog ikke, at erfaring hjælper på angsten. Fordi det er et tværsnitstudie, kan forskerne ikke sige om spillere med, lav sportslig angst udvikler gode fodbold egenskaber eller omvendt. Men det tyder på, at når man er en del af eller bliver eksponeret for kampe på højt niveau, så lærer man at mestre nervøsiteten.

Derfor kan det også være en af grundene til, at man kan se en forskel på spillere med og uden landholdserfaring. Dermed ikke, sagt at man skal have landsholderfaring for at gøre noget ved et eventuelt problem. Det kan også være hjemme i klubben, at man bliver skiftet ind i sværere kampe eller kampe med mere på spil. For som forskerne påpeger, så tyder meget på, at jo flere gange man bliver eksponeret for højprofileret kampe, desto bedre bliver man til at håndtere den sportslige nervøsitet og angst.

Det er den refleksionsproces under eksponeringen, som også gør, at man bliver en dygtigere fodboldspiller

Esben Elholm Madsen, Ph.d.-studerende i sportspsykologi

Derudover kan forskerne også se en forskel i, om man ser sig selv som en startende spiller eller en af dem, som sjældent starter. Det, de ser, er, at spillere som sjældent starter, de har en signifikant, højere sportslig personlighedsangst sammenlignet med resten af truppen. Hvilket ifølge forskerne indikerer, at det at føle sig som en del af holdet, det betyder rigtig meget.

Derfor er det vigtigt, at man får skabt en tryghed i et ellers tæt og konkurrence præget miljø. Esben Elholm Madsen, Ph.d.-studerende i sportspsykologi og medforfatter på rapporten kommer med nogle bud på, hvordan man får skabt det miljø i podcasten Gamechanger:

- Det vigtige er, at man som træner ser sine spillere i øjnene og når omkring alle for at sikre sig, at de er okay. Og så skal man skille tingene ad, så det er en vurdering af en præstation i en kamp og ikke, hvad man synes om spilleren, som person og menneske. ”Jeg kan godt lide dig, selvom du spiller en dårlig kamp”, og det er vigtigt at få med, forklarer Esben Elholm Madsen.

Derudover peger han også på om træneren kan identificere nogen, som er særligt påvirkelige i forhold til nervøsitet og mangel på selvtillid, og så have fokus på det og understøtte spilleren inden kampe. Det er noget af det vigtigste træneren, kan gøre ifølge Esben Elholm Madsen.

Spillerne ved som oftest som den første, om hun har begået en fejl. Og så skal man vurdere som træner, om det er vigtigt, at man lige får sagt det én gang til

Esben Elholm Madsen, Ph.d.-studerende i sportspsykologi

Altså er det vigtigt, at man skiller spilleren fra personen, men det er også vigtigt, at man stiller krav og tester dem ved at eksponere spillerne for udfordringer.

- Det skal man klart prioritere. Men man skal også samle op bagefter. Det nytter ikke noget, at man tænker, at når man er bagud 5-0, og man, så sætter Josephine på 17 år ind, for, så er hun blevet eksponeret for det og så efter kampen sige, ”vi ses på mandag”, forklarer Esben Elholm Madsen og forsætter

- Der er det jo vigtigt at samle op ved spilleren, så man går hen og snakker med spilleren, og får hende til at sætte ord på, hvordan oplevelsen har føles. Hvad lykkedes hun med, og hvad lykkedes hun ikke så godt med. På den måde bliver spilleren mere bevist om, hvad er gået godt, og hvad skal jeg udvikle mig mere omkring næste gang. Det er den refleksionsproces under eksponeringen, som også gør, at man bliver en dygtigere fodboldspiller.

Kommunikationen også en vigtig rolle for træneren. Forskerne peger på, at man kan være meget opmuntrende og støttende. Når spillere ikke lige gør det, som træneren synes, kan man godt have lyst til at fortælle dem det.

Det vigtige er, at man som træner ser sine spillere i øjnene og når omkring alle for at sikre sig, at de er okay

Esben Elholm Madsen, Ph.d.-studerende i sportspsykologi

- I den forbindelse kan det være vigtigt, at man måske lige bider sig selv i læben og så siger den kommentar man har på vej nu, hvor konstruktiv er den, hjælper den spilleren til at præstere bedre? Hvis den ikke gør det, så er det måske bedre at råbe ”kom igen” eller ”spil videre” osv. Fordi det er mere, noget spilleren kan bruge i nuet. Spillerne ved som oftest som den første, om hun har begået en fejl. Og så skal man vurdere som træner, om det er vigtigt, at man lige får sagt det én gang til, når spilleren godt ved det, eller vente eller bare komme videre? Ros frem for ris, forklarer Esben Elholm Madsen, er vigtig.

Er du blevet mere interesseret i undersøgelsen? Så kan du lytte til hele podcast episoden og samtalen med Esben Elholm Madsen her.