KoldingQ besøger frygtindgydende Capelli Sport Stadion

241845272 335277088213063 7000174196158308084 N
Tilbage
14. oktober 2021
De er Danske Mestre og de er ubesejrede på hjemmebanen Capelli Sport Stadion, i Gjensidige Kvindeliga, nu venter KoldingQ.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Michael Frimundt

I søndagens eneste kamp i tiende spillerunde i Gjensidige Kvindeliga venter et opgør mellem HB Køge, som klart har indtaget førstepladsen i indeværende sæson, og KoldingQ, som ligger i den anden ende af tabellen, hvor alle point er vigtige for at holde sig væk for at undgå nedrykningsspillet.

 

Vi skal præstere helt i top for at kunne være med. Så vi har meget fokus på hvordan vi kommer til at præstere bedst mod HB Køge

Signe Baattrup, KoldingQ

Det er dog ikke uden ærefrygt, at KoldingQ ser frem til kampen. Signe Baattrup er godt klar over, at det bliver en svær opgave, de kommer på, på søndag. De har dog ikke rettet det store fokus på HB Køge, men derimod holdt blikket på dem selv.

- Først og fremmest, så forbereder vi os meget på os selv og vores egen præstation. Vi ved godt, at HB Køge er et rigtig godt hold, tabellen lyver jo ikke, så vi ved godt, det bliver en svær opgave. Vi ved også godt, at vi skal præstere helt i top for at kunne være med. Så vi har meget fokus på, hvordan vi kommer til at præstere bedst mod HB Køge, forklarer Signe Baattrup.

 

Det er med at have meget disciplin i den defensive struktur for ellers så bliver man kørt over af HB Køge

Signe Baattrup, KoldingQ

I det omvendte opgør tidligere på sæsonen vandt HB Køge en snæver sejr på 1-0 over KoldingQ. Ifølge Signe Baattrup var det ikke tilfældigt.

- Det, vi lykkedes rigtig fint med sidste gang, det var, at vi turde at spille vores eget spil, og vi var faktisk også tæt på af flere omgange og kunne score. Og så formåede vi også at lukke ned for defensiven. Det er ikke nogen hemmelighed, at deres offensiv er rigtig stærk, og de har nogle individuelle kvaliteter. Men vi var alle sammen koncentreret og fik lukket ned for de individuelle kvaliteter, de havde i front. Og det er ekstremt vigtigt for et hold som HB Køge.

 

Og så skal man tro på, at man sagtens kan spille med dem og spille det spil vi godt kan i KoldingQ

Signe Baattrup, KoldingQ 

Og det er noget af det spil, de skal finde frem igen, hvis de skal have en chance på Capelli Sport Stadion, hvor ingen endnu har formået at hente en sejr over HB Køge.

- Det er med at have meget disciplin i den defensive struktur for ellers så bliver man kørt over af HB Køge. Og så skal man tro på, at man sagtens kan spille med dem og spille det spil, vi godt kan i KoldingQ, det tror, jeg bliver vigtigt, forklarer Signe Baattrup.

HB Køge har i sæsonen indtil videre kun sat point til i en uafgjort kamp mod Fortuna Hjørring. Ellers er de gået sejrrigt fra grønsværen hver gang. Og udsigten til at være de første, som tog alle tre point fra førerholdet, er heller ikke uvæsentlig. Og selvfølgelig de dertilhørende point ville gøre godt på kontoen.

 

Det er selvfølgelig klart, at alle point er vigtige for os i KoldingQ og det er pointene på søndag også

Signe Baattrup, KoldingQ 

 

Og det er noget af det spil, de skal finde frem igen, hvis de skal have en chance på Capelli Sport Stadion, hvor ingen endnu har formået at hente en sejr over HB Køge.

- Det er med at have meget disciplin i den defensive struktur for ellers så bliver man kørt over af HB Køge. Og så skal man tro på, at man sagtens kan spille med dem og spille det spil, vi godt kan i KoldingQ, det tror, jeg bliver vigtigt, forklarer Signe Baattrup.

HB Køge har i sæsonen indtil videre kun sat point til i en uafgjort kamp mod Fortuna Hjørring. Ellers er de gået sejrrigt fra grønsværen hver gang. Og udsigten til at være de første, som tog alle tre point fra førerholdet, er heller ikke uvæsentlig. Og selvfølgelig de dertilhørende point ville gøre godt på kontoen.

- Det ville selvfølgelig være rigtig fint at være de første, som vandt over HB Køge, men det er også vigtigt for os i KoldingQ. Vi ligger som en del af den kamp om at skulle være med til at spille medaljeslutspillet til foråret, og det er selvfølgelig klart, at alle point er vigtige for os i KoldingQ, og det er pointene på søndag også, siger Signe Baattrup.

Det bliver interessant at se, om KoldingQ formår at hente point mod HB Køge, eller om HB Køge endnu engang trækker sig som sejrherrer.

Du kan se kampen på søndag på Viaplay klokken 13.00.