Katrine Pedersen får UEFA PRO-licens

Kat P Plicens
Tilbage
12. november 2021
Katrine Pedersen får som den blot anden danske kvindetræner, UEFA PRO-licens.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk 

Katrine Pedersen har i dag modtaget bevis på at have UEFA PRO-licens. Den højeste træneruddannelse, der udbydes i Danmark og Europa. Det betyder at hun nu fodboldfagligt og teoretisk kan begå sig som træner på PRO-træner niveau.

- Jeg har taget uddannelsen for at dygtiggøre mig, i at være træner. Uddannelsen åbner døre i fodboldverdenen, men min drivkraft har været min nysgerrighed- og lyst til at blive dygtigere som træner, fortæller Katrine Pedersen efter endt eksamen.

Udover Katrine Pedersen, der er cheftræner i AGF og tidligere assistenttræner for Lars Søndergaard på det danske Kvindelandshold, er det kun Lene Terp, der som dansk kvindetræner også har UEFA PRO-licens.

- Det at være træner på Kvindelandsholdet i fem år, både under Niels Nielsen- og Lars Søndergaard har givet mig blod på tanden til selv at blive cheftræner og til at få PRO-licens. Så jeg er stolt og jeg glad for nu at have UEFA PRO-licens, det har været en god dag, afslutter Katrine Pedersen, der til daglig er Cheftræner i AGF Kvindefodbold.