Af: Kvindeliga.dk / Foto: Michal Frimundt Petersen & Jess M. Madsen / Video: Kvindeliga.dk
Selvom de er konkurrenter i Gjensidige Kvindeliga, kender Olivia Holdt og Selma Svendsen hinanden ganske godt. De har nemlig været holdkammerater på flere af U-landsholdene, og spillet kampe sammen i de rød/hvide-farver. På lørdag spiller de dog på hvert sit ligahold, når Fortuna Hjørring tager imod HB Køge i grundspillets 14. og sidste spillerunde – et opgør, hvor de to ligaspillere højst sandsynligt ender i direkte duel.
Forud for weekendens top-opgør tog vi en snak med de tidligere landsholdskollegaer, der trods stor respekt for hinandens kvaliteter på banen var meget uenige om specielt én ting.