Sæsonen 2021/2022 skydes i gang 7. august
Af: Kvindeliga.dk / Foto: Fodboldbilleder.dk
Der venter klubberne og spillerne et tætpakket program efter sommerferien. Sæsonen 2021/2022 skydes i gang lørdag 7. august og det med alle kampene live på Viaplay og TV3-kanalerne.
Viaplay bliver nemlig fra den kommende sæson, hjemmebane for alle kampene i Gjensidige Kvindeliga. NENT Group har sikret sig rettighederne til Gjensidige Kvindeliga, og det betyder, at seere på Viaplay fra den kommende sæson og tre år frem kan streame lige nøjagtigt deres favorithold uge efter uge. Mindst én kamp per spillerunde vises også på TV3-kanalerne.
Det nye, bliver også, at alle rundes kampe, spilles forskudt, så du som seer kan se alle kampene. Der bliver med andre ord, masser af Gjensidige Kvindeliga hele sæsonen.
De to hold der i indeværende sæson slutter af med henholdsvis guld og sølv, deltager i næste sæsons UEFA Women’s Champions League. De første kampe i UWCL spilles fra 18. august.
Vi offentliggør det endelige kampprogram, når kampene og kamptidspunkterne er endeligt fastlagt.