Ligaen prydes af spillere fra Real Madrid og Premier League

Brøndbyhenterspillerirealmadrid
Tilbage
06. juli 2021
Gjensidige Kvindeliga holder sommerferie og den bruger klubberne på at blive klar til den kommende sæson
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Brøndby

Sommerpausen er lig med udskiftning på holdkortet i klubberne i Gjensidige Kvindeliga og det er store navne fra store ligaer, der denne sommer melder sin ankomst til Gjensidige Kvindeliga. Senest har Brøndby IF offentliggjort Samara Ortiz, der kommer til fra Real Madrid CF.

-Jeg har hørt meget godt om Brøndby og dansk kvindefodbold fra mine svenske holdkammerater i Real Madrid, fortæller Samara Ortiz til BIF’s hjemmeside. Da jeg fik tilbuddet, tøvede jeg ikke med at acceptere. Jeg glæder mig meget til at komme i gang.

Også i Aab opgraderes der på spillere og de har, blandt andet, været en tur i Premier League for at hente Georgia Wilson.

I Fortuna Hjørring har de hentet kaptajnen for de australske mestre - Melbourne Victory - Angela Beard og en mindre håndfuld rumænske landsholdsspillere og mestrene i HB Køge har en stærk hånd af amerikanske spillere på holdkortet.

Med andre ord, Gjensidige Kvindeliga er i den grad blevet et interessant sted for internationale spillere. Husk du kan se hele overblikket over ligaens transfers lige her.

Allerede 7. august kan du se holdene i aktion igen, når endnu en sæson af Gjensidige Kvindeliga skydes i gang.