VIDEO: Emma Snerle er månedens Gjensidige Kvindeligaspiller
Af: Kvindeliga.dk / Foto: Jess Madsen
Se hvordan det gik til, da Emma Snerle, blev overrasket af sin familie, midt i styrketræningen og fik prisen som Månedens Gjensidige Kvindeligaspiller i august.
Emma Snerle er månedens Gjensidige Kvindeligaspiller. Fire spillerunder i august er spillet og det er blev tid til at sætte sæsonens første ”Månedens Hold” og finde sæsonens første ”Månedens Spiller. Landstrænere og ligatrænere stemmer som traditionen foreskriver og man må sige at Emma Snerle tager titlen som Månedens Gjensidige Kvindeligaspiller i august 2021, med en overbevisende sejr. Hendes hold Fortuna Hjørring, der sluttede sidste sæson på en skuffende tredjeplads er kommet bragende fra start i denne sæson. Med 12 point i fire kampe, har de gjort rent bord og Månedens Spiller har i den grad gjort forskellen for sit nordjyske hold. Otte mål i fire kampe. Hun lagde sæsonen ud med et hattrick og har siden været på tavlen, minimum én gang pr. kamp.
Kæmpestort tillykke til Emma Snerle og Fortuna Hjørring.