Sidste års Danmarksmestre tager imod sølvvinderne i topbrag

Brøndby På Jagt Efter Revanche I Køge
TV-KAMP
Tilbage
10. august 2021
I morgen tørner HB Køge og Brøndby sammen i en gentagelse af sidste sæsons guldkamp. Og det bliver interessant at se, om Brøndby kan hente revanche.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Michal Frimundt, HB Køge

Efter en lang sommerpause, og med en sejr i bagagen til begge hold i 1. runde er der lagt op til et intenst opgør i morgen, når HB Køge hjemme på Capelli Sport Stadion igen tager imod Brøndby IF. Spørgsmålet er nu, om sommerpausen var nok til at komme sig over nederlaget.

- Vi har selvfølgelig snakket om det og er på ingen måde tilfredse. Men så arbejder vi bare hårdere og går efter det i år. Det er jo målsætningen, at vi vinder, og det er det, er selvfølgelig det, vi arbejder på, udtalte Brøndbys Caroline Pleidrup kort inden sæsonstart.

Nu er det så tid til at se, om arbejdet henover sommeren er nok, når sæsonens første styrketest for alvor skal afprøves.

På begge hold er der også, udover hårdt arbejde, skiftet ud i trupperne. Den mest markante med blik på topbraget er Cecilie Buchberg, som er skiftet fra HB Køge til Brøndby If. Og i guldkampen sidste sæson netop scorede to mål mod Brøndby. Derudover har Brøndby også hentet erfarne Julie Tavlo hjem fra Spanien.

HB Køge har også hentet en masse nye spillere, blandt andet Cecilie Fløe, som har store forventninger til den nye sæson.

- Jeg forventer selv, og det tror jeg også, at alle gør, at se os i toppen, og forhåbentlig på en 1.plads, sagde hun kort inden sæsonstart.

De mange nye ansigter er dog ikke noget som anfører Kyra Carusa ser som nogen ulempe.

- I kan forvente mange nye ansigter, og meget nyt talent, men på samme tid stadigvæk den samme mentalitet, energi og den samme kultur, som vi har haft i tidligere sæsoner i HB Køge, forklarer Kyra Carusa.

Det bliver altså spændende at se, hvem der trækker det længste strå i morgen og løber med sejren i dette absolutte topbrag.

Samtidig bliver kampen også startskuddet for Gjensidige Kvindeligas Pride kampagne med et stærkt budskab, ”Sammen sparker vi, i Gjensidige Kvindeliga, homofobi og diskrimination ud af banen. Fodbold er for alle.” i anledningen af WorldPride og Eurogames.

Fodbold er for alle, uanset køn, etnicitet, religion og seksualitet, og Gjensidige Kvindeliga går sammen med resten af dansk fodbold i kampagnen, da budskabet stadigvæk er væsentligt at sætte fokus på, da der stadigvæk i både dansk og international fodbold ses diskrimination.

Fra 17.45 på TV3 Sport og og Viaplay starter optakten til kampen, som har kickoff klokken 18.00.