Anden spillerunde blev en tæt affære

Anden Runde Blev En Tæt Affære
Tilbage
16. august 2021
Hvor der i sidste spillerunde var stor målfest, var det i denne spillerunde de smalle sejre, som blev hentet hjem.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Jess M. Madsen

Aab – Brøndby IF: 1-2

Aab havde i lørdagens kamp besøg af Brøndby IF, som efter lørdagens nederlag skulle forsøge at hente oprejsning efter onsdagens nederlag for at hænge på i toppen af tabellen. Det gik også planmæssigt for Brøndby, da Beatrice Persson efter 37 minutter bragte dem foran i godt gennemspillet angreb. Den stilling holdt dog kun små ti minutter, da Cille Bundgaard Holst slog en lang bold op mod Benedicte Moss Rasmussen. Hun fik sat hovedet på bolden, før Brøndbys målmand fik hænderne på, og det lykkedes hende at heade bolden i en fin loop lige ind i målet. Brøndby IF fik dog hentet alle tre point, da Nanna Christiansen på et oplæg af Barbara Sol Gisladottir scorede til kampens resultat 1-2.

KoldingQ - HB Køge: 0-1

Søndagens første kamp stod mellem KoldingQ og HB Køge, hvor en gammel kending gjorde comeback. Tidligere landholdsmålmand Stine Lykke stod nemlig mellem stængerne fordi en skade holder Lene Christensen ude i øjeblikket. I 1. halvleg var der store chancer til begge hold, og det var en blanding af flotte redninger og træværket, som holdt netmaskerne stille. I 2. halvleg skulle der dog gå blot tre minutter før Madalyn Ann Pokorny kunne sende udebaneholdet foran 0-1 på et oplæg af holdets anføre Kyra Carusa. Selvom begge hold prøvede til af flere omgange, så blev det kampens eneste mål i en ellers velspillet kamp.

Fortuna Hjørring – FC Nordsjælland: 2-0

Rundens største sejr sørgede Fortuna Hjørring for da de søndag eftermiddag havde besøg af FC Nordsjælland. Første mål blev sat ind af Emma Snerle fem minutter inde i kampen. Fortuna Hjørring formåede at spille FC Nordsjællands forsvar tyndt, og Snerle kunne derefter sætte bolden med en flad inderside i netmaskerne. Kampens andet mål faldt kort før halvleg. I et godt, opbygget angreb sender Angela Rachael Beard bolden i et hårdt, præcist indlæg ind til Florentina Olar, som var løbet fri fra Nordsjællands forsvar, og kunne derfor umarkeret heade bolden i mål. I 2. halvleg blev stillingen uforandret, og Fortuna Hjørring har nu efter to kampe to sejre.

FC Thy-ThistedQ – AGF: 1-0

FC Thy-ThistedQ tog søndag hjemme mod AGF. Begge havde de lidt nederlag i 1. spillerunde, og det var derfor en jagt for begge hold for at hente sæsonens første sejr. I løbet af 1.halvleg var der flere chancer til begge hold, og det var blandt andet fine redninger fra begge målmænd, som gjorde, at stillingen var 0-0, da 2. halvleg begyndte. Det var varede, dog kun nogle minutter, da Beate Markussen efter 48 minutter bragte FC Thy-ThistedQ foran 1-0 på et fremragende oplæg af Matilde Kjeldgaard. Det blev også kampens eneste mål, og kampen endte derfor 1-0, og FC Thy-ThistedQ satte sæsonens første tre point ind på kontoen.

 

Efter en målfest i 1. spillerunde og en mere målfattig 2. spillerunde, så bliver det spændende at se, hvordan 3. spillerunde spiller sig ud. Se med på Viaplay når den begynder på fredag, og bliver spillet over hele weekenden.