Tre hold får drømmestart på slutspillet

Tre Hold Får Drømmestart På Slutspillet
Tilbage
03. april 2021
Brøndby IF, HB Køge og FC Thy – ThistedQ hentede sejr og maksimumpoint, da slutspillets første spillerunde blev afviklet påskelørdag.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: Michal Frimundt Petersen

KoldingQ – Brøndby IF: 1-2

Fynske Bank Arena

På Fynske Bank Arena tog KoldingQ imod Brøndby IF i slutspillets første TV-kamp. Gæsterne fra Vestegnen kom bedst fra start, og efter en lille halv times spil bragte Josefine Hasbo Brøndby IF foran 0-1. Små ti minutter efter var det så Brøndbys Agnete Nielsen, der sikrede holdet en 0-2 føring ved pausen. Hjemmeholdet fik dog spillet sig bedre ind i kampen i starten af anden halvleg, og Cecilie Fløe fik bragt KoldingQ på måltavlen, da hun fik banket bolden i kassen efter 61 minutters spil. Resten af kampen forblev målløs og Brøndby IF kunne tage en sejr og tre point med fra slutspillets første spillerunde.

 

Fortuna Hjørring – HB Køge: 1-2

Nord Energi Arena

Fortuna Hjørring fik besøg af HB Køge, da der lørdag blev taget hul på slutspillet. Efter 27 minutters spil kunne gæsterne juble over kampens første scoring, da Stephanie Ribeiro fik banket bolden i kassen til stillingen 0-1, som også blev pausestillingen. Hjemmeholdet fik dog en drømmestart på anden halvleg, da Olivia Holdt fik udlignet til 1-1, blot fem minutter inde i anden halvleg. Længe lignede det, at de to hold måtte dele point i slutspillets første spillerunde, men hjemmeholdet fik efter 79 minutters spil straffespark, som Emma Snerle skulle stå for. Bolden endte dog ikke i kassen, og stillingen var fortsat 1-1. Få minutter efter var det så igen gæsterne der kunne juble over en scoring, da Kyra Carusa fik scoret til 1-2, som også blev kampens slutresultat.

 

FC Thy – ThistedQ – FC Nordsjælland: 1-0

Sparekassen Thy Arena

FC Nordsjælland var taget tværs over landet for at møde FC Thy – ThistedQ på Sparekassen Thy Arena. Første halvleg blev en målløs affære, hvor ingen af de to mandskaber lykkes med at få banket bolden i kassen. Efter pausen skulle der gå yderligere 15 minutter før der kom gang i måltavlen. Hjemmeholdets Sarah Dyrehauge fik bragt FC Thy – ThistedQ foran 1-0. Resten af kampen forblev målløs og Sarah Dyrehauge og resten af FC Thy- ThistedQ-mandskabet sikrede sig altså en sejr og tre point i slutspillets første spillerunde.