Onsdag er det tid til midtugerunde i Gjensidige Kvindeliga

Onsdag Er Det Tid Til Midtugerunde I Gjensidige Kvindeliga
Tilbage
19. april 2021
De seks slutspilshold skal allerede onsdag i ilden igen, når tredje spillerundes point skal fordeles. Se med fra kl. 17.30, når første opgør fløjtes i gang.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk / Foto: KoldingQ

Weekends sejre og nederlag skal ligges på hylden, når de seks Gjensidige Kvindeliga-hold møder ind til træning mandag. Allerede onsdag skal spillerne nemlig i kamp igen, når slutspillets første midtugerunde skal afvikles.

Ugens TV-kamp

FC Thy – ThistedQ – Fortuna Hjørring, onsdag 21. april kl. 18.00

Sparekassen Thy Arena

I midtugerundens TV-kamp tager FC Thy – ThistedQ imod Fortuna Hjørring. Begge hold kommer med et nederlag fra weekendens spillerunde, og har derfor hårdt brug for en sejr i onsdagens opgør. Selvom onsdagens gæster ligger på en foreløbig tredjeplads, og hjemmeholdet har placeret sig helt i bunden, er der kun tre point imellem de to mandskaber. Der er derfor ingen tvivl om, at det bliver en intens fight, når de to hold mødes på Sparekassen Thy Arena. Se kampen direkte på SPORT LIVE fra kl. 18.00.  

 

Brøndby IF – FC Nordsjælland, onsdag 21. april kl. 17.30

Brøndby Stadion, Bane 2

Der er sjællandsk opgør, når Brøndby IF og FC Nordsjælland tørner sammen i slutspillets tredje spillerunde. Mens Brøndby IF slog ærkerivalerne fra Fortuna Hjørring i weekends spillerunde, hev onsdagens gæster fra FC Nordsjælland en kneben sejr hjem imod KoldingQ. Det er altså to hold, der begge fik tilkæmpet sig sejre og vigtige point i lørdagens spillerunde, og der er derfor lagt op til at brag af en kamp om pointene, når de to sjællandske hold mødes i midtugerundes tidligste opgør. Se kampen imellem slutspillets foreløbige anden- og fjerdeplads lige hér fra kl. 17.30.

 

KoldingQ – HB Køge, onsdag 21. april kl. 19.00

Fynske Bank Arena

På Fynske Bank Arena skal KoldingQ ud at jagte sejr og point, når ligaens foreløbige førsteplads fra HB Køge kommer på besøg. Mens onsdagens gæster fik endnu en sejr med fra weekends spillerunde, måtte KoldingQ se sig slået af FC Nordsjælland, og missede derfor vigtige point i kampen om medaljerne. HB Køge ligner dog ikke et hold, der er klar til at give afkald på førstepladsen, så der er uden tvivl et intenst opgør i vente, når KoldingQ og HB Køge tørner sammen i midtugerunden. Se hvordan pointene fordeler sig i tredje spillerundes sidste opgør lige hér fra kl. 19.00.