Gjensidige Kvindeliga tiltrækker udenlandske talenter
Af: Kvindeliga.dk / Foto: Michal Frimundt Petersen (HB Køge)
Søndag den 6. september lukkede transfervinduet for Danmarks bedste kvindelige fodboldrække – Gjensidige Kvindeliga og med en ankomst fra 15 udenlandske spillere, er det tydeligt at mærke, at den danske liga er begyndt at tiltrække fodboldtalenter uden for de danske grænser. Under denne transfer havde i alt syv ud af de otte kvindeligaklubber valgt at styrke deres trup med spillere ”udefra”.
Og spørger man trænerne i ligaens klubber, er der ligeledes enighed om, at de udenlandske transfers er kommet for at blive. HB Køge har under denne transfer netop fået tre nye amerikanske spillere, og ifølge klubbens cheftræner Peer Lisdorf bringer de udenlandske spillere noget helt nyt til den danske klubmentalitet:
Udenlandske spillere har en meget større forventning om, at man selv træner. Generelt møder de udenlandske spillere op med en enorm høj disciplin, koncentration og motivation, der smitter af på de unge, danske spillere. Vi havde ikke haft et hold med samme niveau, hvis ikke vi havde dem med i vores trup.”
Denne nye udvikling i Gjensidige Kvindeliga finder ligachef Nicolai Kaas Nordstrøm yderst positiv:
”Min vurdering er at de udenlandske spillere er med til at højne niveauet og spændingen i Gjensidige kvindeligaen, og samtidig en anerkendelse af klubberne og dansk kvindefodbold, at de søger mod Danmark. Jeg ser heldigvis også rigtig mange unge talenter, der får masser af spilletid i ligaen, hvilket er meget vigtigt. Vi har stadigvæk et højt antal af danske spillere fra ligaen, der er på landsholdet, det ser man ikke på herre siden og superligaen. Så Gjensidige Kvindeliga er bestemt i en positiv udvikling.”
Følg Gjensidige Kvindeliga på kvindeliga.dk, Facebook og Instagram.