AaB-kvinder skriver fodboldhistorie i Gjensidige Kvindeliga
Af: Kvindeliga.dk / Foto: Fodboldbilleder.dk
Kampen bliver nemlig den første kvindeligakamp, der afvikles på Aalborg Portland Park, idet der er lavet en aftale om, at AaB spiller efterårets to sidste hjemmekampe i ligaen mod henholdsvis Fortuna Hjørring og Brøndby på Aalborg Portland Park.
”Vi arbejder hårdt på at give vores spillere på holdet i Gjensidige Kvindeliga de samme muligheder som herrerne. Derfor er vi meget glade for at få lov til spille de to kampe på Aalborg Portland Park,” siger Pia Nielsen, der er direktør i AaB Kvinde Elitefodbold.
Kenneth Cortsen, der er forsker i krydsfeltet mellem sportsøkonomi, -branding og -ledelse på UCN, ser AaB’s udmelding som en stor symbolværdi for kvindefodbolden:
”Kvindefodbold på eliteplan er en platform i positiv bevægelse. Sammenlignet med årtier tilbage bliver det i dag taget meget mere seriøst, og det er rigtig godt set ud fra et sportsbrandings- og økonomisk perspektiv. Det er samtidig også en vigtig label at få påtrykt kvindefodbold, for at det netop kan skabe genklang – ikke kun inden for sporten – men også for de interesserenter, der opererer omkring sporten. Her tænker jeg blandt andet på de kommercielle kræfter.”
DBU’s ligachef Nicolai Kaas Nordstrøm finder også nyheden meget glædelig:
”Selvfølgelig skal de spille på stadion. Klubberne i ligaen, KDF og DBU arbejder i fællesskab på at optimere og forbedre alle forhold for spillerne, derfor er det meget glædeligt, når AaB lykkes med at få kampe på Aalborg Portland Park. Det lover godt for fremtiden i udviklingen af Gjensidige Kvindeligaen”
Følg Gjensidige Kvindeliga på kvindeliga.dk, Facebook og Instagram.