Pokalfinale og top 4 er målsætningen i Thisted

Pokalfinale Og Top 4 Er Målsætningen I Thisted
Tilbage
10. marts 2020
FC Thy ThistedQ vil i Pokalfinalen også vil holdet slutte i top4 i Gjensidige Kvindeliga.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

I FC Thy-ThistedQ er vinterpausen blevet brugt på at bygge ovenpå alle de elementer der i forvejen blev arbejdet med i efteråret. Især den fysiske form, er der blevet arbejdet meget med, i den relativ lange opstart, fortæller holdets anfører Mathilde Kjeldgaard.

- Vi har heldigvis haft mange og rigtig gode træningskampe, ellers kan opstarten godt blive lidt lang. Så vi har arbejdet meget med at implementere de ting vi arbejder med på træningsbanen, i kampsituationer.

Holdet har blandt andet benyttet vinterpausen på at tage på træningslejr i Tyrkiet. Her er der blevet arbejdet med blandt andet taktiske elementer, der har haft til formål at forberede truppen fuldstændig på et forår i Mesterskabsspillet.

- Vi har været en uge i Tyrkiet og det har virkelig har været en fed tur. Det har været en kæmpe fordel for os at kunne bruge en hel uge på de mange taktiske elementer, som bedre kan lade sig gøre under varmere vejrforhold. Jeg synes virkelig, at vi har haft en optimal vinterpause, især vores fysiske form har vi forbedret. Nu glæder vi os til gengæld virkelig meget til at vi skal spille betydningsfulde kampe igen.

Nu glæder vi os til gengæld virkelig meget til at vi skal spille betydningsfulde kampe igen

Mathilde Kjeldgaard, anfører FC Thy-ThistedQ
Sæsonoptakten er blevet brugt til at bygge på både fysisk og taktisk, der er blevet holdt skarpt øje med spillernes tal fra de forskellige træningspas og fra træningskampene, hvilket har givet en bedre forståelse for vigtigheden af den fysiske form hos spillerne selv og på hvor stor indflydelse en god fysisk forfatning har på spillet, fortæller Mathilde Kjeldgaard:  

- Vores trænerteam med Torben og Sejr i spidsen, har været superdygtige til at holde øje med vores tal fra træning og fra kampe. Ikke mindst har de involveret os i dem i højere grad, hvilket har gjort os mere bevidste om hvor stor indflydelse vores fysiske form og forfatninger har på vores spil og spillestil.

Så vi har brugt sæsonoptakten til at bygge på alle de elementer, som vi i forvejen har spillet ud fra, især har vi bygget på taktisk og fysisk.

Om forårssæsonen er forventningerne klare i den nordvestjyske klub. Foråret skal byde på en pokalfinale og en plads i top4, når kalenderen står på sommerferie. Det er et ungt hold med høje ambitioner, der skal ud og opnå resultater samtidig med, at der skal spilles noget erfaring ind på holdet.

- Vi skal fortsætte den udvikling som holdet har været igennem over de sidste år. Vi er stadig et ungt hold, som skal bruge kampene i foråret til at opnå mere erfaring. Vi skal have troen på, at vi kan implementere vores spillestil og sætte vores præg på kampene.

Og om forventningerne afslutter Kjeldgaard:

- Først og fremmest har vi to semifinaler i pokalturneringen imod KoldingQ, og der er slet ikke nogen tvivl om, at vi går fuldstændig målrettet mod at komme i pokalfinalen. Det vil være kæmpestort både for holdet og for klubben. Det vil bare sætte en stor tyk streg under den udvikling vi har gennemgået de sidste år. Dernæst havde vi i Tyrkiet nogle gode snakke om, hvad vores målsætning egentlig er over foråret. Vi blev enige om, at vi rigtig gerne vil bibeholde vores nuværende 4.plads, men også gerne vil drille de tre hold over os også skal vi selvfølgelig spille Pokalfinale Storebededag.

Først og fremmest har vi to semifinaler i pokalturneringen imod KoldingQ, og der er slet ikke nogen tvivl om, at vi går fuldstændig målrettet mod at komme i pokalfinalen. Det vil være kæmpestort både for holdet og for klubben

Mathilde Kjeldgaard, anfører FC Thy-ThistedQ