Ambitionsniveauet i Hjørring er højt – ”alt vi deltager i, vil vi vinde”

Ambitionsniveauet I Hjørring Er Højt – ”Alt Vi Deltager I, Vil Vi Vinde”
Tilbage
12. marts 2020
Niclas Hougaard er blevet forfremmet fra cheftræner på U18-ligaholdet i Fortuna Hjørring til cheftræner på Kvindeligaholdet. Han er 26 år og ser fremtil nu at være fuldtidstræner, der giver ham tid til virkelig at gå i dybden, nørde og analysere holdet præstationer og kampe.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

Niclas Hougaard kender klubben og vil bidrage med en kultur, hvor spillerne i endnu højere grad bliver inddraget- og aktivt skal være med til at udvikle spillet. Alt sammen vil det ske med øje for den enkelte spillers kompetencer, derigennem ønsker Hougaard at skabe et miljø, hvor der internt er en endnu større forståelse hvorfor den enkelte agerer som hun gør.

- Jeg kommer til at bidrage med en stor inddragelse af både spillerne og teamet omkring. Helt konkret, skal vi se kampene i grupper og sammen analysere hvordan tingene kan forbedres. Vi kommer til at arbejde meget kædebaseret og spillerne bliver nu i endnu højere grad inddraget, i arbejdet med hvordan vi skal slå den næste modstander – det vil også styrke spillernes taktiske forståelse.

Spillerne er mødt ind med stor optimisme og et højt engagement og de vil virkelig gerne lære og blive endnu dygtigere, det er supermotiverede.

Fortuna Hjørring skal spille offensiv fodbold, men skal arbejde meget med den defensive tilgang til spillet, så holdet bliver endnu skarpere på at forsvare eget mål. Fleksibiliteten i spillet er i fokus for den nyansatte træner, der vil skabe et hold, der kan tilpasse sig sin modstander og spille klogt mod forskellige typer hold. Der skal produceres chancer og scoringer ud fra det høje pres, som Fortuna Hjørring vil lægge.

- Vi skal diktere spillet og tage initiativ i kampene, både med- og uden bold. Vi vil presse højt og helst spille på den sidste tredjedel af banen. Vi arbejder lige nu med forskellige presstrategier, så vi er i stand til at tilpasse os forskellige typer modstander og forskellige typer kampe.

Vi vil vinde fodboldkampe og det skal vi gøre ved at skabe chancer og mål ud fra vores høje pres. Vi skal ikke bare have bolden, men skabe noget med den. Vi skal være i stand til at skabe kampene. Målet er som sådan ikke at have bolden, men at spille fremadrettet fodbold. I perioder skal vi være ”Kvindeligaens FC Barcelona” og i andre perioder skal vi være noget andet.

I perioder skal vi være ”Kvindeligaens FC Barcelona” 

Niclas Hougaard

Hougaard har overtaget en trup, der allerede ligger nr. 1 i Gjensidige Kvindeliga og om opstartsprogrammet var lagt for den nye træner, allerede inden han tiltrådte.

- Jeg overtager et hold der ligger nr. 1 i ligaen og det forventer jeg bestemt også at vi gør når sæsonen er slut. Ambitionsniveauet i klubben er højt – vi vil vinde alt vi er med i, så forventningen er at vi har to pokaler mere til skabet, når vi går på sommerferie, fortæller Niclas Hougaard.

Klubben og Hougaard, skal nu træne videre mod sæsonstarten og finde ud af hvordan de kommer til endemålet og de to pokaler. Det kræver at alle er i stand til at sætte sig op til hver enkelt kamp og at variere spillet afhængig af modstander, men Hougaard slår fast, at det hele tiden er vigtigt at holde fast i eget spil og kernen af det de vil på banen.

- Vi skal spille en kamp ad gangen og være vedholdende i vores træning. Det kommer til at kræve, at vi weekend efter weekend er i stand til at omstille os og præstere på forskellige vilkår. Vi skal være velforberedte og hele tiden være på forkant med hvad der kan ske. Men netop fordi spillerne nu bliver inddraget, så meget som de gør, er jeg sikker på at de vil kunne tage hurtige- og selvstændige beslutninger i kampens hede – det håber jeg kommer til at bære frugt. Vi skal evne at ændre vores tiltag på banen, hvis modstanderne regner os ud.

Vi skal være velforberedte og hele tiden være på forkant med hvad der kan ske. Men netop fordi spillerne nu bliver inddraget, så meget som de gør, er jeg sikker på at de vil kunne tage hurtige- og selvstændige beslutninger i kampens hede – det håber jeg kommer til at bære frugt

Niclas Hougaard