AGF går ind i Kvindefodbold i samarbejde med VSK Aarhus og Lyseng

AGF Går Ind I Kvindefodbold I Samarbejde Med VSK Aarhus Og Lyseng
Tilbage
12. marts 2020
AGF går fra sommeren 2020 ind i Kvindefodbold i samarbejde med VSK Aarhus og Lyseng.
Der kan ikke findes nogle resultater.

Af: Kvindeliga.dk

Der kan ikke findes nogle resultater.
Der kan ikke findes nogle resultater.

En klub med fokus på talentudvikling, en klub der er veletableret i Gjensidige Kvindeliga og en klub der kan give kommercielle gevinster i fremtiden. Det er nemlig IF Lyseng, VSK Aarhus og AGF, der på et pressemøde onsdag, præsenterede samarbejdet, der i fremtiden skal give succes både økonomisk og sportsligt for kvindefodbolden i Aarhus.

Gennem de seneste mange år har Aarhus været kendetegnet ved at levere dygtige spillere, som Pernille Harder og Nadia Nadim, der nu er en del af verdenseliten.

AGF og de nye muligheder

For AGF er dette især et udtryk for at vise deres kræfter på de kommercielle fronter. Administrerende direktør, Jacob Nielsen, mener at det er et bæredygtigt projekt der vil styrke opmærksomheden på kvindefodbold på længere sigt.

- Vi har været undervejs med dette bæredygtige projekt i lang tid, men vi har valgt netop nu at præsentere dette, fordi det er nu vi kan se muligheden for at styrke gennem branding og kommercielle tiltag. Det er et yderst vigtigt projekt for hele Aarhus, henholdsvis fordi IF Lyseng og VSK Aarhus har deres licenser indenfor talentudvikling og det at spille i landets bedste række. Det har helt klart været et vigtigt element for os, for at vin kunne skabe hele denne fødekæde, fortæller han til kvindeliga.dk ved pressemødet onsdag.

Netop det kommercielle betyder virkelig meget for en klub som AGF, der kan se store fordele og muligheder for at skabe flere partnerskaber i fremtiden.

- Ligesom vi har åbnet op for E-Sport, forestiller vi det samme med kvindefodbolden. Det kan skabe større interesse for vores partnere og vi kan tiltrække andre målgrupper og kunder gennem forskellige platforme. Så i bund og grund syntes jeg, at det er oplagt da vi oplever flere og flere kvinder komme ud til vores herrekampe, men nu kan de få muligheden for at se flere af kvindernes kampe. Men på den kommercielle platform er det ingen hemmelighed, at det primært er på grund af den nye målgruppe, men samtidig også på grund af de nye virksomheder der vil være interesseret i et samarbejde, fortsætter Jacob Nielsen.

Ambitionerne er klare

Selvom ambitionerne for AGF’s herrefodbold har været at spille europæisk fodbold, lægger Jacob Nielsen ikke skjul på, at med kvinderne i centrum er mulighederne for at spille UEFA Women’s Champions League meget større. Selvom det økonomisk lige nu ikke er givtigt, håber man på bedre tider fremadrettet. For AGF satser i bund og grund på kvindefodbolden på grund af pigerne og deres mulighed for at få kontrakter og dermed give dem de samme vilkår som der er hos herrerne.

Nu skal jeg passe på hvad jeg siger, men jeg vil da helt klart mene at vejen til europæisk fodbold er meget hurtigere gennem kvindefodbolden end den er med herrerne, fortæller han smilende

Jacob Nielsen, admin. Direktør AGF

De sportslige ambitioner er ikke til at lægge skjul på, for i pressemødet nævnte repræsentanterne fra klubberne, at ambitionen og visionen er at præge dansk kvindefodbold i den bedste række, Gjensidige Kvindeliga. Med mere end 10 års erfaring med talentudvikling i IF Lyseng og VSK Aarhus’ gode resultater i landets bedste række gennem tiden, kan det kun være ambitiøse målsætninger klubben kan have til sommer.

For Marie Greve er det særdeles også et projekt hun glæder sig. Hun skal nemlig fra 1. maj være chef for AGF Kvindefodbold.

- Vi har jo et utroligt stærkt sportsligt fundament. VSK Aarhus har klaret sig til over forventning vil nogle mene og har klaret sig godt i mange år. IF Lyseng klarer sig utrolig godt på ungdomssiden. Nu får vi en kommerciel tilknytning i form af AGF. Det vil forhåbentligt også give os mod på at drømme lidt større end hidtil, fortæller hun.

Bæredygtigt uafhængig model for kvindeelitefodbolden både sportsligt, økonomisk og organisatorisk

Synergien der ligger i, at Aarhus har et godt talentmiljø i Lyseng og det, at der er et veletableret hold i Gjensidige Kvindeliga i VSK Aarhus betyder, at AGF med deres entre med deres kommercielle motorer samt brands, kan skabe de synergier der skal til for at løfte både de sportslige, økonomiske og organisatoriske retninger. Dertil mener Jacob Nielsen, at det hele skal kulminere sig i at der er flere kvindelige fodboldspillere på kontrakt.

Marie Greve mener ligeledes også, at det i sidste ende handler om at flytte kvindefodbolden i en positiv ensretning i Aarhus.

Jeg tror på, at det kan flytte pige- og kvindefodbolden i Aarhus, der kan skabe et super spillerudviklingsmiljø med dygtige trænere, spillere og ledere

Marie Greve, kvindeformand VSK Aarhus

Modellen er ikke kun til ledelsen, men også til spillerne og trænerne i de respektive klubber. For cheftræner Anders Nim, handler det om at skabe en fællesmål og ambition.

- Det er ingen hemmelighed, at vi lige nu er den klub med det laveste budget i Gjensidige Kvindeliga. Med denne bæredygtige model, kan jeg med stor sikkerhed fortælle, at vi kommer til at løfte kvindefodbolden i Aarhus, fortæller Anders Nim, cheftræner i VSK Aarhus og fremtidige AGF Kvindefodbold.

Ikke nok med cheftræneren, er anfører Christina Ravn også glad for dette samarbejde, der betyder at det fremadrettet vil blive lettere for klubben at holde på spillerne og ikke mindst få mere kvalitet i træningsfaciliteterne.

- Først og fremmest er det ikke en hemmelig, at vi har haft svært ved at holde på de dygtige spillere. Nu tror jeg det bliver mere attraktivt at blive i Aarhus og med mulighed for kontrakt kan vi nu også lokke andre spillere til klubben. Det vil styrke truppen og vi kan dermed se muligheden for at spille UEFA Women’s Champions League på sigt.

Jeg er selv fra Aarhus og har altid støttet byens hold. Så det kommer til at være superfedt. Derudover er det et stort skulderklap til VSK Aarhus, der gjort det muligt og samtidig givet os de gode rammer for at vi i dag kan lancere dette projekt, afslutter Christina Ravn.